Asylansøgere føler sig sikre i kirken

For den 33-årige muslim H-Muhammad Jaaf betyder det ikke noget, at han bor i en kirke. »Kirken er et gudehjem. Det er nok for mig,« siger han.

Der ser så fredeligt ud på hjørnet af Rantzausgade og Jesper Brochmansgade i udkanten af Nørrebro, hvor Brorsons kirke spirer op mod den blå himmel midt i en lille, grøn oase.

Men de mange mennesker, der render ind og ud af døren ved nedgangen til krypten, vidner om, at en del af freden er brudt.

I krypten under den kristne kirke bor nu mere end 60 muslimer, der alle er afviste irakiske asylansøgere. Blandt dem er 33-årige H-Muhammad Jaaf og hans hustru, der er psykisk syg.

»Vi har søgt tilflugt i kirken, fordi vi føler os sikre her,« siger den 33-årige sunni-muslim på næsten flydende dansk og fortæller, at det ikke betyder noget for ham, at han nu bor på kristen, indviet jord.

»For mig er det ligegyldigt, om det er en kirke eller en moske. Kirken er et gudehjem. Et sted, man kan komme i kontakt med Gud uanset religion. Og det er nok for mig,« siger han og fortæller, at de fleste af irakerne i kirken ikke er specielt religiøse.

»I Danmark er der tradition for, at man respekterer kirkens grund, og det håber vi, politiet også gør, så vi kan blive i landet,« siger han.

Frygter at blive slået ihjel
H-Muhammad Jaaf kom til Danmark for ni år siden og har boet på asylcenter i al den tid, han har været her. Hjemme i Irak var han medlem af Baath-partiet og i krig mod kurderne. Han rejste fra Irak i 1995, fordi han »ikke kunne klare det mere«.

H-Muhammad Jaaf og hans hustru frygter at blive slået ihjel, hvis de vender tilbage til hjembyen Kirkuk, som kontrolleres af kurderne.

Og noget tyder på, at de har grund til deres frygt.

Både Amnesty International og FNs menneskerettighedsorganisation anser nemlig Kirkuk for at være et meget usikkert sted, som kræver international beskyttelse.

»Jeg har nul at vende tilbage til Irak for. Men hvis sikkerheden i Irak blev bedre, ville jeg selv gå til politiet og tage til Irak. Problemet er, at der ingen garanti er for mit liv. Derfor vil jeg blive i Danmark,« siger H-Muhammad Jaaf.

Så længe han kan
Han håber inderligt, at det går irakerne, som det gik palæstinenserne i Blågårds kirke i 1991. Her førte flere måneders belejring til en særlov, som betød, at palæstinenserne fik opholdstilladelse i Danmark. Derfor er han klar til at blive i kirken, så længe han kan.

»Jeg har boet på asylcenter i Danmark i ni år. Jeg kan godt være resten af mit liv her i kirken. Det er i hvert fald bedre end at være i Irak.«