Asylansøger stod til hjemsendelse. Men så gik han i medierne

Flygtningenævnet vurderer, at en syrisk familiefar har talt usandt til myndighederne om påstået tortur og fængsling. Alligevel får manden og hans familie opholdstilladelse efter Berlingske-artikel og udsigt til optræden på arabisk TV. Kvinde fra Syrien får ligeledes ophold.

Zaher og hans familie fra Syrien fik sent fredag eftermiddag meddelt opholdstilladelse af Flygtningenævnet i prøvesag. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Ahlmann Olesen

En artikel i Berlingske og en mulig arabisk TV-optræden er en væsentlig årsag til, at Flygtningenævnet nu giver en syrisk familie opholdstilladelse i Danmark. Det fremgår af Flygtningenævnets afgørelse i sagen.

Sagen er en af to prøvesager, som blev offentliggjort sent fredag eftermiddag. I en anden sag får en kvindelig statsborger fra Syrien også ophold. Dermed ser myndighedernes forsøg på at hjemsende syriske flygtninge ud til at lide et knæk. Flere prøvesager ventes i næste uge.

I Berlingskes artikel, som blev bragt torsdag, fortæller den 48-årige familiefar Zaher om sin frygt for at blive sendt hjem til Syrien som en af de første syriske flygtninge i Danmark. Desuden fortalte han, hvordan han flere gange var blevet fængslet og tortureret af det syriske regime efter deltagelse i demonstrationer.

Og netop dette interview ser ud til at være en væsentlig årsag til, at Flygtningenævnet nu tildeler Zaher, hans hustru og to børn opholdstilladelse. Nævnet skriver:

»Familien er blevet eksponeret i forhold til de syriske myndigheder som følge af artiklen i Berlingske, ligesom der er en risiko for, at familien vil blive eksponeret gennem den arabiske fjernsynsstation, Al-Arabiya. Uanset at den mandlige klager ikke har været politisk aktiv, vil han på grund af avisartiklen for de syriske myndigheder fremstå som værende modstander af det syriske styre,« hedder det i Flygtningenævnets afgørelse.

Derfor vurderer Flygtningenævnet, at Zaher nu risikerer forfølgelse fra Assad-regimet i Syrien, hvis han vender hjem. Nævnet lægger også til grund, at klagerne er sunnimuslimer, og at familien er udrejst illegalt.

»Med den angivne baggrund og eksponering må det lægges til grund, at i hvert fald den mandlige klager vil blive tilbageholdt og afhørt nærmere om sin baggrund og eventuelle aktiviteter ved en tilbagevenden til Syrien. Når dette sammenholdes med de foreliggende baggrundsoplysninger om de syriske myndigheders overgreb f.eks. ved afhøringer m.v., finder Flygtningenævnet det sandsynliggjort, at den mandlige klager ved en tilbagevenden til Syrien risikerer forfølgelse som følge af, at de syriske myndigheder anser ham for politisk aktiv og modstander af styret,« skriver Flygtningenævnet.

Beskyldninger om »manifest urigtig forklaring«

Nævnet stoler tilsyneladende ikke på Zaher og beskriver dele af hans forklaring som »manifest urigtig«. Nævnet tror desuden heller ikke på Zahers forklaring om deltagelse i demonstrationer mod det syriske styre og deraf følgende fængsling og tortur.

Flygtningenævnet skriver, at »klagerne såvel hver især som sammenholdt har afgivet divergerende forklaringer om alle centrale dele af asylmotivet, og det i så massivt et omfang, at dette ikke kan forklares.«

Senere i afgørelsen lyder det:

»Der er således intet grundlag for at antage, at den mandlige klager har deltaget i demonstrationer, været tilbageholdt af myndighederne, eller været genindkaldt til militæret. Klagerne må således anses for at have været en almindelig upolitisk familie, boende i et kvarter i Damaskus.«

Berlingske har været i kontakt med Zaher, som afviser, at han har talt usandt:

»Jeg lyver ikke. Hvis jeg ikke var i fare, ville jeg aldrig have forladt Syrien. Det var mig, der var der, og det er mig, der ved, hvad der foregik.«

Zaher har af sikkerhedsmæssige årsager bedt om, at Berlingske ikke bringer hans efternavn.