Asylaftale gennemføres i højt tempo

For to år siden indgik regeringen et forlig, der handlede mest om bedre vilkår for asylsøgere. I dag fralægger Liberal Alliance sig ansvar for placeringen af udrejsecenter.

Lejrchef i asylcenteret Auderød taler med syriske asylansøgere. Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Forliget, der for to år siden sikrede politisk flertal for at gennemtvinge placeringen af et udrejsecenter for udviste og udvisningsdømte udlændinge på Sjælsmark Kaserne, handlede på overfladen mest om noget andet.

19. september præsenterede daværende justitsminister, Morten Bødskov (S), sammen med Enhedslisten og Liberal Alliance en asylaftale, som sikrede bedre vilkår for asylsøgere. Asylsøgere fik mulighed for at bo og arbejde uden for asylcentrene, bedre tilbud om uddannelse og særlig fokus på asylsøgere med børn. Allerede efter 12 måneder får familier mulighed for at flytte ud, og sagsbehandlingstiden skulle halveres i løbet af 2013.

Den anden, mindre omtalte del af asylaftalen handlede om placering af afviste asylsøgere i udrejsecentre og om »motivationsfremmende foranstaltninger« for at presse de afviste, de udvisningsdømte og personer på »tålt ophold« til at samarbejde om at rejse hjem. Den del fik ikke meget spalteplads, og placeringen af et permanent center for udvisningsdømte på tålt ophold og afviste asylsøgere på Sjælsmark Kaserne, to kilometer fra asylsøgerne på Center Sandholm, blev ikke nævnt.De øvrige borgerlige partier afviste aftalen, fordi de mener, at den vil virke som en »magnet« på flygtninge. Heller ikke de borgerlige forudså, hvad aftalen skulle betyde for befolkningen ved Hørsholm, Birkerød og Allerød.

Bombarderet med spørgsmål

Ifølge forliget skulle alle aftalens elementer gennemføres på to år, og derfor fik justitsminister Morten Bødskov nu travlt. Regeringen bad kommunerne tilbyde mulige placeringer af asylcentre, men borgere og politikere i Hørsholm fik ikke noget at vide om planer for Sjælsmark Kaserne som udrejsecenter.

Knap et år efter asylaftalen offentliggjorde justitsministeren beslutningen om at placere et udrejsecenter på Sjælsmark Kaserne. Siden har Venstres ordfører i sagen, Sophie Løhde, der er valgt i Nordsjælland, sammen med partiets daværende politiske ordfører, Ellen Trane Nørby, bombarderet først Morten Bødskov og siden hans efterfølger, Karen Hækkerup, med spørgsmål, ligesom ministrene tre gange har måttet stille til samråd i Folketingets udvalg for udlændinge- og integrationspolitik.

Justitsminister Karen Hækkerup erklærer efter sin tiltræden, at processen og dialogen med Hørsholm Kommune ikke har været »køn«, men fastholder beslutningen. Forgængeren, Morten Bødskov, afviste allerede i oktober sidste år tilbuddene fra de 18 kommuner, der frivilligt havde tilbudt asylindkvartering. I 12 af de 18 tilbud betød de tilbudte ejendommes størrelse og afstand til »serviceydelser og i forhold til centerstrukturen«, at de ikke kunne anvendes. Et par stykker trak tilbuddene tilbage, og i fire kommuner blev der etableret asylcentre, men med en kapacitet, der ikke var stor nok til et udrejsecenter, hvor der planlægges 700 pladser.

Nogen detaljeret gennemgang af de 18 tilbud om asylindkvartering fra kommunerne er ikke udarbejdet. Kort efter sin tiltræden oplyste justitsminister Karen Hækkerup i et svar til Sophie Løhde, at Udlændingestyrelsen »ikke har udarbejdet en samlet skriftlig analyse af, hvorvidt de konkrete ejendomme, som kommunerne pegede på, var velegnede som udrejsecenter«. Ministeren gentog, at udrejsecenteret bør placeres tæt på Københavns Lufthavn og tæt på Center Sandholm, hvor Rigspolitiet er til stede.

Kan blive et borgerligt problem

Liberal Alliance, hvis formand, Anders Samuelsen, er valgt i Nordsjælland, fralægger sig ansvar for, hvor udrejsecenteret skal placeres. Anders Samuelsen henviser til partiets ordfører, Simon Emil Ammitzbøll.

»Det er en rigtig god idé med et udsendelsescenter, for det skal få tilbagesendelsesprocenten til at stige. Placeringen må regeringen finde ud af,« siger Simon Emil Ammitzbøll og tilføjer, at »jeg kan da godt stille mig op i pressen og sige det ene og det andet, men det vil være nogle billige point, for det er regeringen, der træffer den slags beslutninger.«

Sophie Løhde beklager forligspartiernes passivitet.

»Vi støtter formålet med udrejsecenteret, at afviste asylsøgere skal sendes hjem hurtigst muligt. Men vi er ikke en del af aftalen. Det er regeringen, Enhedslisten og Liberal Alliance, som står bag, og som dermed er aftalepartner og kunne have indflydelse. Men de har sørgeligt nok accepteret, at regeringen har trukket dette ned over hovedet på borgerne,« siger hun.

Men hvis regeringsfarven skifter efter næste valg, kan et udrejsecenter blive et borgerligt problem.

Det var Karen Hækkerup ikke blind for, da hun under en af duellerne i Folketinget stillede Venstre spørgsmålet om, hvorvidt en ny regering vil lukke Sjælsmark.

»Er det sådan, at Venstre, når alle tæskene er taget, når stedet står etableret, og når det effektivt viser sig, hvordan vi kan udsende folk, har tænkt sig at gå til valg på at ville afvikle et udrejsecenter?« spurgte Karen Hækkerup.

I dag kan Sophie Løhde ikke give et færdigt svar. Det afhænger blandt andet af antallet af millioner, som »den nuværende regering når at brænde af i den blå luft«, siger hun. Hvis Sjælsmark er blevet ombygget for mange millioner – Karen Hækkerup har i Folketinget anslået et beløb på cirka 70 millioner kroner – er det altså ikke udelukket, at en borgerlig regering vil beholde Sjælsmark som udrejsecenter.