Danske Astrid Engberg laver bløde, groovy sange, der befinder sig i det musikalske grænseland mellem jazz, soul og elektronika.
Til september udgiver hun opfølgeren til den fremragende debut »Tulpa« fra 2020. Singlen »On Time« er en lille, laber perle med Engbergs soulede vokal og et synkoperet trommebeat, der leder tankerne hen på den indflydelsesrige hiphop-producer J Dilla, der døde i 2006.
Hvis du kan lide Bremer/McCoys melodiske lydlandskaber eller sangerinden Coco Os lækre søndagssoul, så vil du elske det her nummer.
Del: