Asle fra X Factor død af druk

Den glade nordmand arbejdede helt frem til sin død på et album, der skulle have været på gaden senere i år.

Han blev kendt på tv sidste år, hvor han som en højst ualmindelig X Factor-deltager forsøgte at slå igennem. Desværre var promillen for høj til, at Asle gik videre efter bootcampen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Claus Bech

Asle Ketil Rubbås fra sidste års X Factor er død 54 år gammel.

Ifølge Se & Hørs oplysninger blev Asle indlagt på Helsingør Hospital 18. januar til afgiftning forårsaget af alkohol. Kort efter begyndte hans organer imidlertid at svigte, og tirsdag nat sov han stille ind.

Asle blev kendt i hele Danmark, da han mødte beruset op til audition i X Factor.

Dengang fortalte den glade nordmand, at han håbede, showet ville give ham en ny chance i livet.

- Jeg håber, at X Factor kan hjælpe mig med at finde mit nye jeg, så jeg for altid kan slippe væk fra denne her gamle drukkenbolt. Jeg har allerede set for mange drikke sig ihjel, og sådan skal jeg ikke ende. Jeg vil ikke dø af druk, fortalte han dengang til B.T.

Men selvom han, på trods af en heftig promille, fandt nåde for dommerne i første omgang, endte X Factor-drømmen hurtigt for Asle.

Dommerne sagde nemlig stop og sendte ham hjem, da han også mødte påvirket op på bootcampen.

Se billeder: Husker du X-factor stjernerne

Efter X Factor-fiaskoen fortsatte Asle kampen for at slippe fri af misbruget og få gang i sangkarrieren.

Ifølge Se og Hør arbejdede han op til sin død på et album, der efter planen skulle have været udgivet senere i år.

Men de mange år med alt for mange bajere og alt for mange smøger tog i sidste ende livet af det norske sangtalent, før han fik opfyldt sin drøm.

Asle efterlader sig ifølge Se og Hør ekskone og to voksne børn.