Rossinis »Askepot« er »popmusik før begrebet fandtes«, skriver Berlingskes Søren Kassebeer i sin anmeldelse. Musikken er et sprudlende festfyrværkeri, og den norske instruktør Stefan Heirheims iscenesættelse ligeså: Den leger muntert og begavet med teatrets mange lag, så det er en ren svir. Også selvom instruktøren i virkeligheden har et ikke så lidt foruroligende blik på eventyroperaens ellers så lykkelige slutning.
Ender det hele nu egentlig så godt i virkeligheden? Hvordan uhygge og morskab går hånd i hånd må man i operaen for at se, og det alene er udflugten værd. Til gengæld lever stemmepragten i Det Kongelige Teaters aktuelle opsætning ikke helt op til musikkens niveau.
Uddrag af anmeldelsen:
»Lyder det både sjovt og uhyggeligt? Det er det også. Når man har overværet Stefan Herheims fortælling om Rossinis fortælling om fortællingen om Askepot, er det, ud over den fantastiske musik i sig selv, nordmandens skøre og morbide indfald, man husker bedst, og der er mange af dem.«