Arvingerne til det berømte Hotels Adlon ved Brandenburger Tor i Berlin indleder en retssag om deres ejendomsret. Forvaltningsdomstolen i Berlin har modtaget en klage, hvor arvingerne kræver grunden og hotellet i Berlins hjerte tilbage. Det skriver Flensborg Avis.
Stridens kerne er ejerfamiliens rolle under nazitiden og den senere beslaglæggelse af luksushotellet.
Uenigheden trækker tråde tilbage til midten af 1990erne. I 1996 afviste Berlins styrelse for uløste formueforhold at levere ejendommen tilbage. Men ifølge en efterkommer til hotellets grundlægger er der dukket hidtil ukendte oplysninger om begivenhederne i nazitiden op. De kaster også nyt lys over spørgsmålet om, hvorvidt familien havde kunnet sætte sig til modværge mod nazisterne.
Sagen er rejst af Felix Adlon, der er tipoldebarn til Lorenz Adlon, som åbnede hotellet i 1907.
»Blandt andet har min klient fået aktindsigt hos finansforvaltningen. I den forbindelse stødte vi på mange nye kendsgerninger,« fortæller advokat Wolfgang Peters, der repræsenterer Felix Adlon til dpa.
Styrelsen for uløste formueforhold afviste i 2020 at genoptage sagen. Derfor er den nu endt hos forvaltningsdomstolen.
»Nazisterne overtog reelt magten over hotellet og solede sig i dets verdenskendte glans. Familien Adlon fik praktisk taget konfiskeret sin ejendom, og har derfor krav på erstatning,« mener Wolfgang Peters.
Sagen kan få vidtrækkende konsekvenser. Som besættelsesmagt konfiskerede det daværende Sovjetunionen umiddelbart efter krigens afslutning såkaldte naziejendomme, der aldrig er leveret tilbage efter den tyske genforening. Hidtil har den tyske stats forfatningsdomstol bakket den praksis op. På baggrund af Adlon-arvingernes research mener Wolfgang Peters imidlertid, at der er historisk belæg for at ændre denne retspraksis.
