Arven fra de fantastiske fire

Når meningsmålingerne er særligt smertelige, skyldes det, at Mogens Lykketoft og Socialdemokraterne overordnet set er kommet fornuftigt fra start i valgkampen.

De står stadig på hovedscenen - »the fabulous four«. Men det kan blive deres afskedsforestilling.

Med Mogens Lykketoft i hovedrollen som partiformand, og med to detroniserede formænd - Poul Nyrup Rasmussen og Svend Auken - i vigtige biroller synes sidste akt i en ekstraordinær forestilling at rykke nærmere.

Ritt Bjerregaard kan ganske vist få sin helt egen scene, når hun til efterårets kommunalvalg satser på at blive overborgmester i København. Men også hun er ved at træde ned fra den landspolitiske platform, hvorfra hun sammen med Lykketoft, Nyrup og Auken i mere end 30 år har været med til at præge landets udvikling og ikke mindst Socialdemokraternes nyere historie.

Endnu er forestillingen dog ikke forbi.

På landevejene, i gågaderne og i TV-studierne kæmper Mogens Lykketoft for at vende et truende nederlag til en festforestilling for sit parti på valgaftenen den 8. februar. Så sent som i aftes udkæmpede han en duel med statsminister Anders Fogh Rasmussen (V). Men Mogens Lykketoft er samtidig en politiker, der kender tallenes tale, og cifrene i de aktuelle meningsmålinger gør ondt Efter en uges valgkamp styrer han mod nederlag, og i partiets bagland er det svært at bevare håbet om en sejr.Når meningsmålingerne er særligt smertelige, skyldes det, at Mogens Lykketoft og Socialdemokraterne overordnet set er kommet fornuftigt fra start i valgkampen: De dominerende temaer - fra jobskabelse til ældrepleje - har flugtet med partiets dagsorden, og økonomer har skudt huller i VK-regeringens økonomiske planer.

Alligevel viser måling efter måling, at regeringen står til genvalg, og samtidig er Anders Fogh Rasmussen den suverænt foretrukne kandidat blandt danskerne, når det handler om politisk lederskab.

Endnu holder S-organisationen sammen, men under overfladen ulmer uroen, og partiets fløje positionerer sig til tiden efter Mogens Lykketoft. Da Poul Nyrup Rasmussen rejste hjem fra Bruxelles for at deltage i valgkampen, blev han med det samme mistænkt af Auken-fløjen for kun at ville støtte sine egne favoritter blandt unge socialdemokratiske kandidater, og det blev set som et forsøg på at blokere vejen for Frank Jensen, der er favorit til at overtage formandsposten efter Mogens Lykketoft.

I går afviste Mogens Lykketoft, at der er uro i partiet, men en uge inde i valgkampen må han konstatere, at fløjkampen allerede er blevet et tema i medierne.

I den resterende del af valgkampen står han over for to store udfordringer:

For partiet vil det være ødelæggende, hvis fløjkrigene bryder ud i lys lue i den sidste del af valgkampen. Det vil cementere det billede, som Anders Fogh Rasmussen gerne vil male frem - nemlig at VK-regeringen står for det trygge og stabile, mens det vil være et uoverskueligt eksperiment at overlade magten til Lykketoft. Det ved socialdemokraterne. De fleste er klar over, at hvis de interne opgør bryder ud nu, vil det endegyldigt sænke partiets valgkampagne og resultere i en katastrofe på valgdagen. Af samme grund forsøger de at få den socialdemokratiske valgmaskine op i omdrejninger, mens de håber på mirakler.

Lykkes det ikke at afspore Anders Fogh Rasmussen, bliver Mogens Lykketoft og Socialdemokraterne kastet ud i en svær situation på valgaftenen. Med et dramatisk nederlag vil Lykketoft givet gå af. Lykkes det derimod at sætte en slutspurt ind og reducere nederlaget, vil han - hvis han selv vil - kunne blive på posten i en periode i et forsøg på at gennemføre et ordnet generationsskifte.Om det kan lykkes, er et åbent spørgsmål. Den mest oplagte kronprins, Frank Jensen, som har alderen, erfaringen og træningen til posten, er forhadt på Nyrup-fløjen og i store dele af fagbevægelsen. Omvendt har Nyrup-fløjen det problem, at en Jan Trøjborg vil få svært ved at få tilstrækkelig opbakning, og samtidig er talenterne på Nyrup-fløjen for unge og uerfarne til at kunne løfte formandsposten. For partiet er tragedien, at gamle skillelinier og fjendskaber ser ud til at kunne leve videre i en ny generation. Selv når de er væk, vil »the fabulous four« kunne dominere partiet en tid endnu.