Det er godt seks år siden, at Torvehallerne KBH slog dørene op på Israels Plads. Nu er det Frederiksbergs tur til at få sin egen torvehal.
I hvert fald har arkitekten bag Københavns torvehaller, Hans Peter Hagens, udviklet en plan for en ny af slagsen, der kan komme til at ligge bag Frederiksberg Rådhus.
Investeringsfirmaet bag Frederiksbergs torvehal, Scope Investment, har sammen med blandt andre Hans Peter Hagens oprettet et torvehalskonsortium, som har stiftet »NFT1 Aps«. Det står for »Ny Frederiksberg Torvehal«.
I en hensigtserklæring har blandt andre borgmester Jørgen Glenthøj (K) og formand for By- og Miljøudvalget, Jan E Jørgensen (V), givet deres samtykke til projektets indledende fase.
Desuden har sagen været til politisk behandling i byrådet, hvor der var opbakning fra samtlige partier.
»Der skal først udarbejdes en helhedsplan, så lokalplan, men at borgmesteren har underskrevet en hensigtserklæring sammen med NFT1-konsortiet er et stort skridt på vejen,« siger Hans Peter Hagens, der har arbejdet med ideen de seneste år.
Biler under jorden
Går det efter planen, kommer torvehallen til at ligge på pladsen bag Frederiksberg rådhus, hvor der i dag er parkeringsplads. De pågældende biler skal der gives plads til ved at grave et parkeringsanlæg under samme areal.
»Kan man få de biler ned under jorden og skabe en grøn byplads ovenpå, er det jo ideelt. Det vil betyde, at man kan få plads til cirka 100 fødevarestader. På Israels plads lå der også parkeringspladser. Så der er flere paralleller i og med, at man transformerer parkeringsarealer til en offentlig byplads,« konstaterer Hans Peter Hagens.
Arealmæssigt bliver den overdækkede del af den nye torvehal på ca. 2.600 kvadratmeter, hvilket er samme størrelse som Torvehallerne KBH.
Desuden vil der ifølge oplægget være udendørs stader og mobile stader på hjul. Det kommer ikke til at gå ud over det store loppemarked, som hver lørdag sommeren igennem fylder pladsen med liv, garanterer Hans Peter Hagens.
»På Frederiksberg har man et rigtig fint loppemarked, og det skal selvfølgelig kunne blive på torvepladsen. Det er et supergodt lokalt initiativ og handelstiltag. Det er kun godt, at de supplerer hinanden,« siger Hans Peter Hagens og understreger, at en torveplads i hans optik er og skal være et offentligt, grønt byrum for at fungere.
»Der skal være bænke og træer, og man skal kunne besøge pladsen uden at købe noget. Det er en mødeplads for mennesker, og her er hele forskellen fra et typisk butikscenter. Her skal man kunne sætte sig og observere bylivet,« siger han.
Den gamle handelsakse
Frederiksberg har selvsagt ikke samme antal turister som Israels Plads. Det bekymrer dog ikke Hans Peter Hagens.
»Frederiksberg har både befolkningstallet og kundegrundlaget. Det er jo en lidt mere velhavende kommune. Samtidig har man den historiske handelsakse ved Gammel Kongevej med butikker, cafeer og restauranter. Med en ny hal forlænger man den handelsakse,« siger han og tilføjer:
»I starten var der mange, som var bange for, at Torvehallerne KBH ville udkonkurrere de lokale, men faktisk er det gået lige modsat. Jo mere handel, der er, jo bedre for alle. Det er helt klart min overbevisning, at torvefunktionen er med til at udvide handelslivet.«
Hans Peter Hagens mener, at København og Frederiksberg tilsammen har plads til seks-otte torvehaller.
»Jeg tror, der kan være en-to torvehaller i Københavns centrum, en på Frederiksberg og en i de forskellige bydele. En by som Budapest har 17 torvehaller, Stockholm har tre, Göteborg har to. Der er ingen tvivl om, at der er kunder til det, det gælder bare om at skrue det sammen på den rigtige måde. Det skal være torvehal med små stader og ikke butikker, hvilket er den klassiske forskel på en torvehal og et supermarked,« siger han.
Friske varer - også udendørs
Det er dog ikke alle steder, hvor man har forsøgt, at torvehalstanken er blevet til en kommerciel succes. En tur gennem Westmarket på Vesterbro er et godt eksempel på, at det ikke er helt lige til. Men hvad er så den magiske formel?
Ifølge Hans Peter Hagens ligger opskriften på succes i, at man skal have minimum 50 procent ferskvarer som ost, brød og fisk. Samtidig skal der gerne være cirka 50 procent overdækkede stader og 50 procent udendørs stadepladser, mener han.
»De udendørs stader er tit der, hvor der er slagtilbud, og hvor der er årstidsbestemte varer. Derfor er der en fordel i at bygge hallerne fra grunden, så man kan tage højde for det i arkitekturen. I byer som Stockholm og Helsinki, som jo har endnu koldere klima end Danmark, har man for eksempel udendørs torvehaller året rundt,« siger Hans Peter Hagens.
Ambassadører for oplandet
Med en ny torvehal ønsker arkitekten også at repræsentere oplandet i byen. Det skal ske med såkaldte »Farmers Market«s, hvor man kan købe varer direkte fra landmænd fra forskellige steder i landet. Derfor skal en række stader være mobile og kunne lejes på kortere basis.
»Disse »Farmers Market«s er i markant vækst i byer som New York, London og Berlin. Jeg er sikker på, at de også kan leve på Frederiksberg, og at de tilmed kan tiltrække beboere fra tilstødende bykvarterer i Københavns kommune, for eksempel Vesterbro, Nørrebro og Valby. Det betyder samtidig, at en torvehal kan være ambassadør for landdistrikterne. Det, som nogle kalder udkantsdanmark. Med en stadeplads, hvor man sælger en regional vare, kan man kommunikere, hvad de enkelte områder kan. Det er noget, der er med til at sætte landdistrikterne positivt på dagsordenenen,« siger han.
2020 er realistisk
Der er flere ting, som skal falde på plads, inden projektet kan føres ud i livet, men politikerne fra begge fløje har som sagt givet deres positive holdning til kende. Jan E. Jørgensen (V) er en af dem, der har været i tæt dialog med folkene bag.
»Det vil spille godt ind i Frederiksbergånden at have et sted, hvor man kan få rigtig mange gode dagligvarer og samtidig sidde og nyde en kop kaffe eller en god frokost. Det vil bringe noget liv på bagsiden af rådhuset, som i dag kun har liv om lørdagen. Hvis vi samtidig kan få bundet Frederiksberg Have sammen med torvehallerne, vil det give haven et løft, vi ikke har set i lang tid,« siger Jan E Jørgensen, som peger på, at det er noget, Frederiksberg ikke har i forvejen.
Det forventes, at der i starten af 2018 ligger et forslag til helhedsplan klar. Den skal behandles politisk og i offentlig høring, inden en såkaldt rammeaftale kan falde på plads, men målet er, at den står klar i 2020.
»Vi vil i hvert fald give den fuld fart på fra kommunens side. Vi sætter alle ressourcer ind på at få lavet lokalplan og forpagtningsaftale. Vi vil rigtig gerne det her,« siger han.