»Don't get emotional, that ain't like you,« lyder de første ord fra forsanger Alex Turner på Arctic Monkeys’ syvende album, »The Car«. Den karismatiske frontmand og sangskriver har altid foretrukket rollen som observatør, men på »The Car« vender han for første gang blikket indad.
Det er lyden af en af de sidste old school unge rockstjerner, der er blevet voksen og prøver at tage bestik af, hvor han har været, hvad han har bedrevet, og hvor han er på vej hen. Uden at forfalde til åbenlyse klicheer og billig sentimentalitet.
Sangene emmer af kuldslået melankoli, desillusion, fremmedgjorthed og diskret paranoia. Men også af stor elegance i albummets udsøgte musikalske iscenesættelse, der fuldender Arctic Monkeys’ transformation fra fræsende rock til filmisk crooner-pop et eller andet sted mellem eurobohemer som Scott Walker og Serge Gainsbourg og Marvin Gayes sjælfulde elegance.
Hvis ikke det hele var så forbandet smukt, ville det næsten ikke være til at bære.