Arbejdstilsynet vil nu slå ned på krænkende adfærd

Medarbejdere skal kunne melde krænkelser til Arbejdstilsynet. Forsker mener, at det er en god udvikling, som vil føre til mere debat på området.

I december følte en kvindelig ansat sig krænket, da der til morgensang på CBS blev sunget »Den danske sang er en ung blond kvinde«. Nu vil Arbejdstilsynet tolke »krænkelser« ud fra ofrets opfattelse af hændelsen. (Foto: Torkil Adsersen/Scanpix 2012) Fold sammen
Læs mere
Foto: Anne Bæk

2019 er tidligere blev døbt »krænkelsens år« i Berlingske.

Det gjorde historiker og socialdemokratisk debattør Niels Jespersen. Han forudså, at endnu flere i det nye år vil føle sig krænkede.

For nyligt offentliggjorde Arbejdstilsynet, at de tilføjer krænkelse til deres AT-vejledning, som bruges til at vejlede virksomheder i, hvordan de skal tolke arbejdsmiljøloven.

Fokus på den krænkede

Arbejdstilsynet skriver i sin nye vejledning:

»Der er tale om krænkende handlinger, når en eller flere personer groft eller flere gange udsætter andre personer for adfærd, som af disse personer opfattes som nedværdigende.«

Desuden skriver tilsynet, at en krænkelse både kan være aktiv handling og en passiv handling.

Mille Mortensen forsker i krænkende adfærd på arbejdsmarkedet ved Københavns Universitet og forsker i krænkelser på arbejdspladsen. Det er blandt andet hendes forskning, som har dannet baggrund for den nye vejledning.

»Det er en stor forbedring, at det nu bliver slået fast, at det er oplevelsen af krænkelse, der er central i håndteringen af sagen, og at det er underordnet, om de krænkende handlinger er udtryk for ubetænksomhed eller et decideret ønske om at krænke,« siger Mille Mortensen.

Hun har gennem feltarbejde på Rigshospitalet belyst, hvordan vi kan krænke hinanden på arbejdspladsen.

Det kan være svært

Krænkelser har tidligere været oppe til debat. I den seneste tid er en række sager dukket op. I oktober blev en mexicanerfest aflyst på Københavns Universitet, og i december på CBS klagede en kvindelig underviser med anden etnisk baggrund end dansk over »Den danske sang er en ung, blond pige«. I begge tilfælde på grund af en følelse af krænkelse.

Det skabte furore. For hvor går grænsen?

Ifølge Mille Mortensen skal vi ikke forvente, at mexicanerhatte og sange om blonde kvinder får Arbejdstilsynet til at rykke ud. I hvert fald ikke lige med det samme.

»Det er jo ikke sådan, at Arbejdstilsynet med reglerne kan slå ned på, at der er blevet sunget »Den danske sang er en ung, blond pige«, men oplever ansatte sig krænket gentagende gange, så har Arbejdstilsynet mulighed for at sige: »Okay, måske skal vi skabe noget dialog om det her på arbejdspladsen«,« siger Mille Mortensen, som understreger, at det er Arbejdstilsynet, som foretager vurderingerne.

Hun håber på, at Arbejdstilsynets nye vejledning kan skabe en debat om mere dialog på de danske arbejdspladser. For vi kan alle både blive krænkere og opleve os udsat for krænkelser.

»Det, jeg fandt ud af i min forskning, er, at ofre og krænkere ikke altid er de samme personer. Ofte skifter det, fordi det er en del af arbejdskulturen. Det er ikke sådan, at det er psykopater, der krænker, og neurotikere, der oplever sig krænket. Vi kan alle krænke og opleve os udsat for krænkelser under de forkerte omstændigheder,« siger Mille Mortensen.

Hun anerkender også, at det kan være svært at finde ud af, hvor en kollegas grænse går.

»Grænser kan sagtens rykke sig. Vi har en idé om, at vi er meget bevidste om vores egne grænser. Og at vi altid har de samme grænser. I virkeligheden er det ikke sådan »hertil og ikke længere«. Grænser er flydende, og det kan sagtens ændre sig fra dag til dag, hvad vi hver især oplever som krænkende,« siger hun, og fortæller, at hun i forbindelse med sit feltarbejde oplevede, at hendes grænser flyttede sig.

»Vi prøver alle at passe ind i sociale sammenhænge – også på arbejdspladsen. I det miljø, jeg studerede, var det vigtigt at være robust og kunne klare en krænkelse pakket ind i humor. Derfor flyttede mine grænser sig også undervejs for, at jeg kunne blive en accepteret del af fællesskabet på arbejdspladsen.«