Arbejdsløshed, ydelser og social kontrol: Venstre sigter efter pengepungen i opgør med integrationsproblemer

Venstre præsenterede onsdag et nyt udlændingeudspil, der på flere punkter skal mindske forskellene mellem etniske danskere og ikkevestlige indvandrere på jobmarkedet. Med flere punkter, vil Venstre få flere indvandrere i arbejde, og starter med familiernes pengepunge.

 
Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, har i dag præsenteret ti tiltag, der skal omtænke udlændingesystemet. Video: Reuters/Ritzau Scanpix. Redigering: Kristina Finne. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Arbejdspligt til flygtninge og udlændinge. Færre indvandrere på førtidspension. Lavere integrationsydelse og et opgør med social kontrol.

Det er de fire bærende elementer i det udlændingeudspil, som Venstre har præsenteret onsdag. Et udspil, som formand Jakob Ellemann-Jensen kalder »meget ambitiøst«, og som i høj grad skal ramme udlændingefamilier på pengepungen.

»Selvom, der er sket fremskridt i udlændingetilstrømningen, har vi stadig udfordringer. Der er for mange indvandrere, der begår kriminalitet, der er for mange indvandrere, der står uden for samfundet,« siger Jakob Ellemann-Jensen indledningsvis:

»Integration starter og slutter med det personlige ansvar.«

Præsenterer 10 punkter

Jakob Ellemann-Jensen fortæller, at Venstre præsenterer 10 tiltag, der skal gentænke udlændingesystemet.

Det mest ambitiøse mål er ifølge formanden, at forskellene mellem danskere og ikkevestlige indvandrere i arbejde skal udjævnes. Den forskel skal være halveres over de næste 10 år.

Arbejde eller nyttejob

Morten Dahlin fortæller, at man for at få flest muligt ikkevestlige indvandrere i arbejde vil kræve, at alle der kan arbejde også tager et arbejde.

Konkret skal det ske ved, at man enten finder et arbejde, ellers får man et nyttejob. Tager man ikke imod nyttejobbet, får man ikke mulighed for at modtage social ydelse.

»Er man gået fra Helmand til Hundige, kan man også gå nede i parken og samle skrald,« siger Morten Dahlin.

Social kontrol på straffeloven

Venstre vil sidestille social kontrol med hadforbrydelser i den forstand, at det skal være en skærpende omstændighed, hvis en person begår en forbrydelse.

Samtidig skal man kunne sanktionere hårdt mod mænd, der udøver social kontrol over for kvinder i deres familier.

»Hvis man udøver social kontrol mod et familiemedlem og holder dem fra arbejdsmarkedet, skal man kunne sanktionere dem på samme måde, som hvis man selv ikke stod til rådighed for arbejdsmarkedet. Det kan eksempelvis være ved at blive trukket i sin kontanthjælp,« siger Morten Dahlin.

Manden udenfor døren

Ifølge Morten Dahlin viser en undersøgelse fra Københavns Kommune, at størstedelen

at størstedelen af socialrådgiverne fortæller, at social kontrol finder sted, og hver tredje rådgiver af kvinderne direkte er blevet fortalt, at de føler sig presset af familiemedlemmer til ikke at tage et arbejde.

»Vores dygtige jobcentermedarbejdere spotter det sådan set allerede i dag. Vi foreslår at give dem nogle værktøjer i kampen mod social kontrol, for man kan se på den undersøgelse, at de allerede godt kan spotte det,« siger Morten Dahlin til Berlingske.

Derfor skal det være muligt, at sende manden udenfor døren, siger Dahlin, et redskab, der i dag ikke er muligt, da alle har ret til at have en selvvalgt bisidder med. En neutral bisidder skal derfor kunne stilles til rådighed i stedet, hvis medarbejderne vurderer det nødvendigt.

Artiklen opdateres …