• Men skal ikke tro på alt, hvad man læser. Og slet ikke 1. april, hvor det som bekendt er tilladt at narre læserne. Det er nemlig en tradition, at de danske nyhedsmedier hvert år 1. april bringer en aprilsnar i form af en nyhed, som ikke har hold i virkeligheden. Klik dig videre og se et uddrag af de bedste fup-historier gennem tiderne.

    1 / 21

  • Foto: JAN JØRGENSEN

    1914: Det er ikke noget nyt, at nyhedsmedierne forsøger at snyde læserne, lytterne og seerne. I 1914 kunne en københavnsk avis således berette, at solen havde sovet over sig og stod 9 minutter for sent op.

    2 / 21

  • Foto: ALLAN LUNDGREN

    1976: De Danske Spritfabrikkers fabrik til produktion af snaps i Roskilde gjorde sig bemærket, da Roskilde Tidende bragte en historie om en produktion, der ved en fejl havde fået for høj alkoholprocent til det danske marked. Da man ikke kunne sælge produktet, kunne avisen meddele, at man ville forære det væk til byens borgere. Næste morgen mødte mange frem med med alt fra 1½ liters flasker til baljer. (Kilde: wikipedia)

    3 / 21

  • 1980: TV-Avisen (DR): De nyindførte 20-kronesedler havde to gråspurve på bagsiden - en af hvert køn. Det blev påstået, at hvis hannen kun havde ét ben, så var sedlerne falske. (Af tegnemæssige årsager er hannens ene ben dækket af kroppen, så i virkeligheden var der kun tre gråspurveben på sedlerne.

    4 / 21

  • Foto: Arkivfoto: SNF

    1981: Radio Syd meddeler, at en frihedskæmper vil møde op til modtagelse på torvet i Varde. Han skulle siden afslutningen af 2. verdenskrig have gemt sig på det militære skydeterræn ved Varde.

    5 / 21

  • 1983: TV-Avisen oplyser, at en chokoladefabrikant sælger påskeæg med levende kyllinger.

    6 / 21

  • Foto: NF

    1985: TV-Avisen (DR): En opfinder har ved et tilfælde opdaget, at det er muligt at modtage satellit-tv uden en parabol. Man skal blot beklæde en stegepande med stanniol og vikle antenneledningen rundt om håndtaget (efter sigende steg salget af sølvpapir)

    7 / 21

  • Foto: Katrine Damkjær

    1986: TV-Avisen fortæller, at Danmarks elforsyning skal omlægges fra 220 volt til 110 volt. Det vil spare landet for halvdelen af energiudgifterne, forsikrede flere eksperter. I en sidebemærkning blev det samtidig oplyst, at det fremover vil komme til at tage den dobbelte tid at f.eks. koge et æg, lave kaffe etc.

    8 / 21

  • Foto: Jonas Vandall Ørtvig

    1987: Information beretter om forslag fra undervisningsminister Bertel Haarder om genindførelse af morgensangen i landets skoler.

    9 / 21

  • Foto: Mads Jensen

    1989: Politik skal være sjovt: Unge mod EF indrykker falske jobannoncer i flere dagblade, hvor de søger 'humorister til EF'. 

    10 / 21

  • Foto: Henning Bagger

    1994: TV-Avisen (DR): Det danske forsvar skal hjælpe til med at passe børnene i de danske børnehaver, hvor mange pædagoger er gået på orlov.
    Forsvaret manglede opgaver i 1994, og børnepasning ville være en oplagt tjans for de raske soldater, berettedeTV-avisen

    11 / 21

  • Foto: ERNST VAN NORDE

    1995: Så har vi balladen: En haj er sluppet løs fra Kattegatcentret, oplyser TV-avisen 1. april 1995.  

    12 / 21

  • Foto: MORTEN THUN

    2000: TV-Avisen (DR): Man har nu gensplejset en rødspætte med en bestemt alge og dermed udviklet en 'grønspætte'.

    13 / 21

  • Foto: Fotomanipulation

    2001: BT: Metro-tog kørt op på Rådhuspladsen i København.

    14 / 21

  • Foto: Mini Wolff

    2002: Vil du være kendt? Danmarks Radio åbner et websted for folk, der gerne vil være studieværter, hvor man kan blive castet online. Omkring 10.000 når at tilmelde sig.

    15 / 21

  • Foto: HO

    2005: Ekstra Bladet: Den næste Indiana Jones-film skal indspilles i Danmark - nærmere bestemt i København og på Bornholm (Østerlars Kirke).

    16 / 21

  • Foto: Tine Harden

    2007: Politiken: En afsløring af Nanna Birk Larsens morder i DRs TV serie 'Forbrydelsen' kan betyde at DR må skrive serien om. I slutningen af artiklen findes et link til en hjemmeside der angiveligt skulle huse en video af den pågældende. Morderen på videoen viser sig at være Tøger Seidenfaden der, iført paryk og islandsk sweater, udbryder 'Aprilsnar'.

    17 / 21

  • Foto: Linda Henriksen

    2008: B.T.: Politiker med x-factor: Naser Khader hyrer Thomas Blachman som åndelig vejleder for Ny Alliance.

    18 / 21

  • Foto: Arkivfoto

    2009: Fagre nye verden: Berlingske Tidende har nyt fra Folkekirken. Fra 2010 kan du blive gift på Facebook ved at downloade en applikation med navnet 'Bryllup'.

    19 / 21

  • Foto: Brian Bergmann

    2010: Sidste år beskrev TV 2/Lorry, hvordan der i Frederiksberg have skulle være set en flodhest i kanalerne.
    (Kilde: Wikipedia)

    20 / 21

  • Foto: Linda Henriksen

    2012:TV 2-programmet Go' Morgen Danmark afslørede, at realitystjernen Sidney Lee i virkeligheden er en psykologistuderende fra Aalborg Universitet.

    21 / 21

Luk