Antropolog: Rygeforbud gør folk til idioter

Antropolog og forfatter Dennis Nørmark mener, at stramningerne af rygeloven, som trådte i kraft i dag, er et skridt på vejen mod at skabe et dummere samfund.

Ryger. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jeppe Bøje Nielsen

Rygere bliver gjort til et farligt folkefærd, og samfundet bliver gjort socialt inkompetent, når stramningerne af rygeloven træder i kraft i dag. Det siger antropolog, debattør og forfatter Dennis Nørmark, der mener, at et sådant forbud tager en del af myndigheden fra folk.

- Man siger sådan set: vi ved godt, vi kan informere jer, men det har vi opgivet. Nu tager man forbuddene i brug i stedet for. Hvis man behandler folk som idioter, ja så er der god chance for, at de også bliver det, siger han.

Fra i dag er det ikke længere lovligt at ryge på enkeltmandskontorer, og det er slut med at pulse løs i og udenfor opholdssteder, børneinstitutioner og uddannelsesinstitutioner, hvor der opholder sig børn og unge under 18 år. I Aarhus Kommune er man også skridtet videre ved at foreslå et totalforbud mod, at de kommunalt ansatte ryger i arbejdstiden.

Det er med til at kriminalisere rygerne, mener Dennis Nørmark.

- Når argumenterne om farlig passiv rygning bliver fremført, kommer rygerne til at fremstå som en gruppe, der er farlige for os andre. Det bliver mennesker med ukontrollerbare vaner, som er en plage og en belastning for det omgivende samfund, siger Dennis Nørmark, der er medforfatter til bogen ‘Friheden flyver - en debatbog om frisind’.

Han forklarer, at det er med til at øge marginaliseringen. Det er især i de svageste grupper, hvor andelen af rygere er højere, at problemet opstår.

- De svage grupper har måske ikke brug for, at der sparkes ned ad, som der bliver gjort med de her love. Det giver dem jo bare endnu større problemer, siger Dennis Nørmark.

Folk behandles som idioter

Hvad der er lige så slemt og alvorligt i Dennis Nørmarks øjne er, at den stramning af rygeloven, som træder i kraft i dag, er med til at gøre os socialt inkompetente. Han mener, det er et overset problem, og at det er ret alvorligt.

- Vi bliver fritaget fra at henvende os til hinanden og bede den anden person om at slukke smøgen, fordi vi kan henvise til loven. Vi kommer ikke til agere socialt som andet end en stedfortræder for staten. Vi bliver socialt inkompetente, siger han og fremhæver, at antallet af nabosager, der ender i retten, stiger. Og at det samtidig er blevet forbudt at brænde affald af i haven.

- Alle de her ting er også eksempler på, at vi i stedet for at indgå i en civiliseret dialog med naboen eller personen, der måske føler sig generet af røgen, bare kan ringe til politiet, siger Dennis Nørmark.

Umyndiggørelse

Hos Kræftens Bekæmpelse er holdningen selvsagt i den anden grøft. Her mener man, at loven sagtens kunne være endnu strammere.

- Det er dejligt at se en god samklang mellem stramninger i lovgivningen og holdningsudviklingen i befolkningen, især blandt unge, som i højere grad forsøger at undgå at blive udsat for rygning, sagde formand i Kræftens Bekæmpelse, Frede Olesen, tidligere i dag til Berlingske Nyhedsbureau.

Argumentet for, at stramningerne af rygeloven skal være med til at gavne folkesundheden, opvejer dog ikke den frihed, vi bliver frataget, mener Dennis Nørmark.

- En af de mest alvorlige problemer ved den her type forbud er, at man fratager mennesker en del af det civile ansvar, når det kommer til, at man kan diskutere, hvilke vaner vi har, og hvordan vi via de vaner belaster hinanden. Vi bygger i stedet et juridisk apparat op, der undtager os fra at være i kontakt med hinanden, siger han.

Rygeloven blev vedtaget i Folketinget i 2007. Formålet er at skabe røgfri miljøer og dermed forebygge sundhedsskadelige konsekvenser ved passiv rygning og desuden forsøge at afvænne rygere fra deres usunde vane.