Antropolog: Omskæring helt normalt i Sudan

Et forældrepar, der har ladet sine døtre omskære i Sudan, har handlet som de fleste andre ville gøre i deres hjemland, mener omskæringsekspert. Men hun tvivler på, at de ikke har vidst, det var i strid med dansk lov.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Den norske omskærings-ekspert, socialantropolog Aud Talle, der har forsket i kvindelig omskæring siden 1971, forklarede i dag i retssagen mod et eritreisk-sudanesisk forældrepar, der har ladet sine to døtre omskære, at omskæring er et stumt kulturelt tema i Sudan.

- Det er noget alle gør i det samfund. 90 procent af kvinderne er omskåret i Sudan, så det er helt normalt. Man tager bare for givet, at det skal ske. Men det er ikke noget, man debatterer. Ingen snakker om det, selv i familien er der intimitetsbarrierer, forklarede socialantropolog Aud Talle fra Universitetet i Oslo i dag i Retten i Glostrup, der låner et lokale ud til Retten på Frederiksberg, hvor sagen føres.

Faderens forsvar går på, at han ikke anede noget om sine døtres omskæring. Ifølge Aud Talle, kan det godt være tilfældet.

- Det kan godt være, han ikke vidste noget. Selv hvis faderen er imod, er det ikke usædvanligt, at moderen sørger for det alligevel. Omskæring er en sag mellem kvinder og kvinder. Mændene er ikke indblandet, og den helt konkrete praktiske aftale om indgrebet bliver altid arrangeret af kvinderne. Det kan være svært for os at forstå, at man ikke taler sammen som ægtepar, men sådan kan det altså være, forklarer hun og påpeger, at det også er almindeligt, at det er en bedstemor eller, som det påstås i denne sag, en tante, der tager med børnene til omskæringsceremonien.

Omskæring ses som behandling
Moderen påstår, at hendes døtre, der i dag er 9 og 12 år, fik foretaget indgrebet som en alternativ behandling mod børneorm og bakterier.

- Man ser det som en behandlingsform i nogle dele af Afrika. Kvinder og børn bliver jo omskåret, fordi man har en forestilling om, at de så bliver rene på flere niveauer. Du bliver også en moralsk kvinde, og konsekvenserne ser man som underordnede i forhold til, at du ikke kan blive gift eller få en fremtid, hvis du ikke er omskåret som kvinde, forklarer Aud Talle.

Gør det for at bevare børnenes identitet
Hun har dog et bud på, hvorfor afrikanske flygtninge i Norden tager til hjemlandet for at få omskåret deres børn, som forældrene, der har boet i Danmark i over 10 år, er tiltalt for i denne sag.

- Netop denne gruppe har et problem. De vil gerne bevare børnenes identitet. Og der kan omskæring være en måde at bevare den afrikanske kultur på. Men mit indtryk er, at de fleste ved, at det er forbudt her, siger Aud Talle, og påpeger, at man i nogle nordiske lande skal skrive under på, at man kender til loven mod omskæring, når man flytter ind i landet.

Moderen til de omskårne døtre er universitetsuddannet fra Sudan, og burde derfor også have hørt om modstanden mod omskæring, mener omskæringseksperten.

- På universitetet er det næsten hundrede procent sikkert, at hun er blevet eksponeret til andre synspunkter. Det er jo netop en kulturel tradition og ikke en religiøs, siger Aud Talle.

- Men traditionen overlever, fordi ingen bryder den. Fordi de altid har gjort det. Du risikerer for meget ved at træde ved siden af.

Der falder dom i sagen mod forældreparret d. 28. januar.