Antropolog: Mange unge føler, de bliver set som en sygdom

Hvad driver en mand, som er født og opvokset i Danmark, til at vende samfundet ryggen og gribe til våben? Social eksklusion og følelsen af, at religion anses som en sygdom, kan spille ind, mener antropolog.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Isolation og stigmatisering fra samfundet er sandsynligvis dele af forklaringen på, hvad der drev en 22-årig formodet gerningsmand til at dræbe to civile og såre fem betjente ved weekendens terrorangreb i København.

Sådan siger antropolog og adjunkt ved Institut for Kultur og Samfund ved Aarhus Universitet Christian Suhr Nielsen, efter flere medier har identificeret gerningsmanden bag terroraktionerne som 22-årige Omar Abdel Hamid El-Hussein. En dansk mand, som er født og opvokset i landet.

»Jeg mener, social eksklusion og marginalisering er væsentlige årsager. Vi har før set, at social eksklusion kan resultere i radikalisering. Det så vi også i Paris. Det ser ud til, at den danske gerningsmand også er vokset op i en situation, hvor han har været på kanten af samfundet,« siger Christian Suhr Nielsen.

Omar Abdel Hamid El-Hussein blev for to uger siden løsladt efter en dom for grov vold og er kendt af myndighederne som en del af bandemiljøet. Selv om næsten ingen oplysninger er blevet bekræftet officielt af politiet mandag eftermiddag, kan gerningsmanden være blevet påvirket negativt i fængslet, som flere medier har erfaret.

»Man kunne sagtens forestille sig, at han har været et nemt objekt i forhold til radikalisering i fængslet. Der er god tid til at sidde og tænke over tingene og læse religiøse skrifter i fængslerne,« siger Christian Suhr Nielsen og fortsætter:

»For mange unge kriminelle kan det religiøse muligvis hjælpe til, at de får bedre styr på tilværelsen. Men for andre kan opholdet i fængslerne også resultere i, at de udvikler en hjemmestrikket religiøs identitet, der etableres uden for de almindelige muslimske miljøer. Det er en god idé at knytte muslimske mentorer til fængslerne, så vi modvirker, at unge sidder i fængsler og skal finde deres egen mening med galskaben,« siger han.

Christian Suhr Nielsen mener, det er umuligt at forhindre situationer, som terrorhandlingen i København, men man kan tage mange skridt i den rigtige retning gennem dialog og tillid.

»Mange unge, som jeg har talt med i forbindelse med min forskning, fortæller, at de gennem hele deres opvækst er blevet set på som et problem af samfundet. De har oplevet, deres kulturelle baggrund, etniske baggrund og religion ofte er blevet set på som et problem - eller ligefrem som en sygdom,« siger Christian Suhr Nielsen og fortsætter:

»Derved etableres en situation, hvor de føler, de bliver nødt til at vælge side mellem det danske samfund og deres etniske ophav og religion. Hvis man på den måde vokser op med en konstant oplevelse af at blive behandlet som et problem, så opstår der en risiko for radikalisering,« siger han.