Antorini vil stramme op i gymnasiet

Færre gymnasieelever skal have behov for at tage supplerende fag, når studenterhuen er i hus. Undervisningsminister Christine Antorini (S) udpeger nu nogle af de områder, der vil fremgå af regeringens kommende gymnasieudspil.

Undervisningsminister Christine Antorini (S) vil stramme op på gymnasierne. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

En reform af gymnasierne står på listen over regeringens store arbejdsopgaver til efteråret, bebudede statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) for nylig, da hun hjemvendt fra ferie blev interviewet til flere medier – og nu løfter undervisningsminister Christine Antorini (S) sløret for, hvilke hjørner af de gymnasiale uddannelser hun ønsker at sætte under lup.

Konkret peger ministeren på tre områder, hvor der i hendes øjne skal sættes ind. For det første er der i dag for mange unge, der står med studenterhuen på hovedet, men efterfølgende må tage supplerende fagkurser for at kunne komme ind på den videre­gående uddannelse, de ønsker sig.

»For mange har brug for at supplere, eksempelvis med matematik på B-niveau. Vi må se på mulighederne for at tage fagene undervejs, kigge på de forskellige studie­retninger og se på, hvor det giver mening med noget faglig opstramning, så man ikke skal bruge ekstra tid udover de tre år, man i forvejen er i gymnasiet,« siger hun.

For det andet vil Christine Antorini se på såkaldt »anvendelses­orientering«, så der bliver sat fokus på, at fag og teori »kan omsættes til virkeligheden«. Det sker allerede i dag, når handelsgymnasier laver projekter i sam­arbejde med det lokale erhvervsliv.

Desuden ønsker ministeren at se på mulighederne for at etablere campus­dannelser, hvor flere ungdomsuddannelser ligger sammen og samarbejder tættere end i dag.

»Vi kommer ikke med et krav om at tvangsfusionere alle ungdoms­uddannelser, men er der et forpligtende samarbejde, så er det lettere for elever at skifte, hvis de har valgt forkert, ligesom man eksempelvis kan trække på lærerkræfter på tværs,« forklarer ministeren.

Generel borgerlig tilfredshed

Udmeldingerne bliver modtaget med generel tilfredshed blandt partierne i den borgerlige blok – især ønsket om at gøre noget ved behovet for suppleringskurser, hvilket tidligere er blevet italesat som et problem fra flere sider.

Både de Konservatives uddannelses­ordfører, Lene Espersen, og Dansk Folkepartis gymnasieordfører, Marie Krarup, peger decideret på, at der er behov for væsentligt at reducere antallet af studieretninger på gymnasierne.

»Studieretningerne er ikke gode nok, og der er for mange af dem, så det er svært for børnene at vælge. I dag kan vi se, at børnene vælger, så de undgår de svære fag som eksempelvis matematik, fysik og tysk på højt niveau. Vi må tilbage til at have få retninger, der sikrer et vist antal fag på højt niveau,« siger Marie Krarup.

Adgangskrav

Et af de helt sprængfarlige emner i de kommende forhandlinger bliver imidlertid spørgsmålet om at indføre adgangskrav i gymnasierne og mere specifikt niveauet af et karakterkrav.

Det var allerede et omdrejningspunkt i forhandlingerne om erhvervsskole­reformen, hvor partierne blev enige om at indføre karakterkravet 2 i dansk og matematik, men stod stejlt over for hinanden i forhold til at folde karakterkravet ud til de gymnasiale uddannelser. Til sidst måtte partierne skyde spørgsmålet til hjørne for en tid for at afvente et analysearbejde i ministeriet.

Men når regeringen i løbet af efteråret præsenterer sit gymnasie­udspil, vil karakterkrav-­diskussionen blive åbnet igen. Christine Antorini fastslår, at regeringens udgangspunkt fortsat er klokke­klart: Karakter­kravet skal ligge på 2, for det skal være ens på de danske ungdoms­uddannelser. Det gør sig dog ikke gældende for den vurdering af den unges såkaldte »uddannelsesparathed«, der sker i folkeskolen, og som også er en forudsætning for adgangen til en ungdomsuddannelse, lyder det.

»Der skal være adgangskrav på alle ungdomsuddannelser, og det skal være de samme adgangskrav. Med adgangskrav sikrer vi, at man har det basale med. Men uddannelsesparathedsvurderingen er jo forskellig, afhængig af om den unge søger en erhvervsuddannelse eller det almene gymnasium,« siger ministeren.

Står regeringen fast på tallet 2, bliver der imidlertid ingen aftale, lyder det fra både Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti, der alle argumenterer for, at adgangskravet til gymnasierne skal adskille sig fra adgangskravet til erhvervsskolerne. V og K peger på karakteren 4.

Dansk Folkeparti har ifølge gymnasie­ordfører Marie Krarup ikke lagt sig fast på et tal, men hun kan forestille sig at lande »et sted mellem fem og syv«.

Venstres næstformand, Kristian Jensen, mener, at ministeren »må komme til fornuft.«

»Gymnasiet er en boglig uddannelse, og så skal der stilles nogle større boglige krav til dem, der starter,« siger han.

De Konservatives Lene Espersen afviser direkte, at hendes parti vil lægge stemmer til en aftale, hvor karakterkravet bliver det samme som på erhvervsskolerne:

»Det kan vi ikke. Så vil vi gå til valg på, at det bliver lavet om. Vi vil ikke binde os til en aftale, hvor man siger, at der skal stilles samme krav til en person, der vil være murer, og en person, der har tænkt sig at læse jura på universitetet. Det virker fuldstændig vanvittigt,« siger hun.

Ærgerlig minister

Undervisningsminister Christine Antorini (S) afviser at svare på, hvorvidt regeringen er klar til at rykke sig væk fra udgangs­punktet på karakteren 2 og ærgrer sig over, at karakterdebatten fylder så meget.

»Nu synes jeg, at vi skal tage snakken med de borgerlige. De er tydelige i deres krav, og vi har været tydelige i vores krav, og det kommer der sikkert en masse polemik om. Jeg synes, det er ærgerligt, hvis alt kommer til at handle om 2 eller 4, for det er for snæver en dagsorden. Det interessante er, hvordan vi får et generelt fagligt løft i de gymnasiale uddannelser,« fastslår ministeren.Er det et mål for dig, at der er færre, der vælger det almene gymnasium?

»Jeg vil hellere formulere det anderledes. Det er et mål, at der er flere, der vælger efter at have taget stilling til, hvad de vil bruge den gymnasiale uddannelse til. Det lette svar er måske at sige det almene gymnasium, men det ville være fantastisk, hvis flere unge blev motiveret til at søge andre gymnasiale uddannelser, for der er masser af uddannelses­muligheder og jobs inden for alle paletter.«

Det er mindre end ti år siden, at gymnasierne gennemgik en omfattende reform – den trådte i kraft i 2005. Ministeren afviser, at reformøvelsen denne gang bliver lige så stor.

»Det bliver ikke en reform, der fuldstændigt skal ændre gymnasiet. På mange måder fungerer gymnasiereformen (fra 2005, red.) godt, blandt andet fordi vi har gjort os umage med at have en følgegruppe og ændre lidt undervejs. Men vi kan godt se, at der stadig er nogle ting, der kan gentænkes,« siger hun.

Venstres Kristian Jensen mener, at ministeren mangler ambitioner:

»Ja, der er mange ting, der fungerer i gymnasiet, men der er også grund til, at vi kigger lidt mere grundlæggende på vores ungdomsuddannelser. Gymnasiet er ikke fokuseret og skarpt nok, og HF udfylder ikke længere den rolle, den var tiltænkt, så jeg håber, at ministeren har mod på at se lidt bredere på ungdoms­uddannelserne på tværs,« siger han.