Antallet af tre-sproglige studenter styrtdykker

Efter gymnasiereformen trådte i kraft er antallet af tre-sproglige studenter faldet kraftigt. Copenhagen business school betegner situationen som »kritisk«.

Foto: Jens Nørgaard Larsen / Scanpix. Fold sammen
Læs mere

Der er langt mellem studerende, der kan læse et tysk værk på originalsproget eller gennemskue en baggrundsanalyse i en fransk avis. Og alt tyder på, at der vil blive endnu længere i fremtiden.

Både i folkeskolen, i gymnasiet og på universitetet er engelsk ved at udvikle sig til en fremmedsproglig monokultur. Antallet af studerende, der har valgt tre fremmedsprog i gymnasiet er faldet fra 41 procent før gymnasiereformen fra august 2005 til seks procent, viser tal fra UNI-C Statistik og Analyse. Det skriver Dagbladet Information.

De sprog, der lider hårdest under gymnasiereformen, er de store europæiske sprog tysk, fransk, russisk og italiensk, men også det samlede antal af elever, der har haft spansk er faldet.

Antallet af gymnasieelever, der har engelsk og naturvidenskabelige fag er til gengæld stigende.

- Bortset fra engelsk er fremmedsprogene blevet nedprioriteret voldsomt efter reformen. Om det så har været et bevidst ønske, at det skulle falde så dramatisk ud, er ikke til at vide, men nedprioriteringen går igen flere steder i uddannelsessystemet. På hf og htx kan Danmark ikke engang leve op til EU's mindstekrav om, at man helst skal lære at tale sit modersmål samt to fremmedsprog, siger Frank Østergaard, der er formand for gymnasiernes fransklærerforening, til Information.

På hf og htx er der nemlig kun krav om engelsk. I folkeskolen lærer eleverne først det tyske sprog at kende i 7. klasse, og der er efterhånden langt mellem skoler, der udbyder fransk. Tysk er heller ikke længere et obligatorisk eksamensfag, hvilket er med til at mindske vigtigheden af faget, mener Sproglærerforeningen for folkeskolerne.

Kritisk de kommende år
Den udvikling vil de videregående uddannelser for alvor få at mærke de næste par år, mener Alex Klinge, der er institutleder for sprogfagene på Copenhagen Business School (CBS).

- Vi regner med, at der vil være 30-60 procent færre potentielle ansøgere, når de første reformstudenter bliver færdige til næste år. Det betyder selvfølgelig ikke, at vores ansøgertal vil falde tilsvarende, men situationen er meget kritisk, fordi der simpelthen er færre studenter, der har de tilstrækkelige kompetencer, siger Alex Klinge.

På Copenhagen Business School (CBS) er de allerede nu nødt til at tage konsekvensen af, at langt færre studerende er interesseret i sprog. Fem ud af seks sprog på tolkeuddannelsens overbygning ventes at lukke næste år.

Også bacheloruddannelserne i italiensk og russisk som handelssprog har så få ansøgere, at de fra næste år formodentligt må dreje må dreje nøglen om. Den endelige beslutning om lukningerne bliver taget i slutningen af oktober.

Statistikken svær at læse
På Københavns Universitet ser Karsten Schou, der er studieleder for Engelsk, Germansk og Romansk, med bekymring på konsekvenserne af gymnasiereformen.

Han håber dog, at det højere niveau i gymnasiet gør, at sprogfagene får studerende, der ikke så nemt falder fra igen. Men her kan han godt tro om igen, mener Frank Østergaard, der er formand for Fransklærerforeningen.

På papiret er der godt nok flere gymnasieelever, der har et a-niveau i spansk og fransk, men i realiteten er niveauet ikke blevet højere. Det tidligere B-niveau har bare fået et navn, der lyder af mere, forklarer Frank Østergaard:

- Det betyder ikke, at de studerende er blevet dygtigere. Det er bare blevet sværere at gennemskue statistikken. Virkeligheden er, at fransk har mistet hver tredje elev, russisk er nærmest udslettet, og selv spansk, som klarer sig bedre, har mistet mange elever. Der har været småjusteringer af reformen, men det nytter ikke noget.

Hvis vi skal rette op på den deroute, som sprogfagene er inde i, så må der politisk handling til nu,« siger Frank Østergaard.

Kilde: Information