Antallet af stormskader slår alle rekorder

Antallet af skader fra novembers stormflod er over tre gange så højt, som den hidtidige rekord i Stormrådets historie. Men stormfloden er også yderst sjælden.

Stormen i november medførte et antal skader, der slog alle rekorder. Foto: Henning Bagger Fold sammen
Læs mere

Den stormflod, der huserede i starten af november, sætter Stormrådet på sin ubetinget største prøvelse. Tirsdag var sidste frist for at anmelde skader til forsikringsselskaberne, og torsdag middag havde Stormrådet modtaget 3351 anmeldelser.

Men forsikringsselskaberne har endnu ikke sendt alle sagerne ind til rådet, og derfor vil tallet stige yderligere.

- Det her tal er meget meget højt. Det kommer nok op på cirka 3500, og det tal er over tre gange så højt, som den hidtidige rekord i

Stormrådets historie, siger Hans Reymann-Carlsen, leder af Stormrådets sekretariat.

Stormrådet har eksisteret i 16 år, og den hidtidige rekord kom i 1993, da rådet måtte behandle 994 skadessager. Men stormfloden i

november var også helt unik, og nulevende skal ikke vente at opleve så høje vandstande igen.

- Kystdirektoratet målte, at nogle af vandstandene rundt omkring i landet var, hvad de kalder for 1000-års-hændelser.

Altså at det statistisk kun sker en gang hvert 1000. år. Så det er heldigvis ikke noget, vi ser ret tit, siger Hans Reymann-Carlsen.

Folk med anmeldelser inde hos Stormrådet skal væbne sig med tålmodighed, fordi rådet aldrig har været på så stor en opgave.

Størstedelen af sagerne skulle helst være færdige "omkring sommerferien", men specielt sommerhusejere kan se langt efter de

taksatorer, der skal udmåle skadernes omfang.

Rådet har nemlig besluttet at tage private boliger og erhvervsejendomme først, og dermed kommer sommerhuse i anden række.

Men generelt har Stormrådet oplevet forståelse for den lange tidshorisont.

- De fleste har været forstående. Men desværre tror nogle, at vi er et redningskorps. Vi er jo kun en erstatningsordning, og vi kommer

ikke og rydder op for folk. Det må de selv klare, siger Hans Reymann-Carlsen.