Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Der blev mandag aften fra klokken 21 ifølge Rigspolitiets koordinerende stab påsat 16 mindre brande rundt om i landet. Det er en halvering i forhold til samme tidsrum søndag aften.
Værst gik det igen for sig på den københavnske vestegn med fem brande.
Siden urolighederne for alvor tog fat fredag eftermiddag er der registreret 606 småbrande og 21 store brande. 133 har været anholdt og 34 er fængslet.
Dermed synes mere end en uges uroligheder at være ved at klinge ud. Urolighederne startede søndag i sidste uge på Nørrebro i København og bredte sig derfra til det meste af landet.
Ifølge Politiken, som tirsdag offentliggør et brev fra nogle af de unge på Nørrebro, startede urolighederne, da politiet overfaldt en ældre respekteret mand og slog ham med knipler. Men det er først og fremmest de daglige konfrontationer med politiet, der er årsagen til balladen.
/ritzau/