Antal trafikofre stiger: Over 200 mistede livet i 2016

Det er ikke til at fastslå, hvad der ligger bag stigningen i antallet af trafikdræbte, siger forsker.

Mange bilister ignorerer fartgrænserne, mens andre sender sms'er eller koncentrer sig om andet end at køre bil, når de sidder bag rattet. Det kan være medvirkende til flere trafikdrab. Free/Colourbox Fold sammen
Læs mere

Der tegner sig i årets sidste dage et trist billede af, at antallet af trafikdræbte på vejene vil være det højeste siden 2011.

Ifølge Politiken har 208 foreløbigt mistet livet, og det er et stykke fra målet om højst 120 dræbte i trafikken i 2020.

Årsagerne er mangfoldige, skriver avisen.

Mange bilister ignorerer fartgrænserne, mens andre sender sms'er eller koncentrer sig om andet end at køre bil, når de sidder bag rattet.

Antallet af dræbte er de seneste år blevet stadig højere.

I 2012 var antallet nede på 167. Året efter, da handlingsplanen for at få nedbragt dødstallet på vejene var ny, døde 191. I 2014 blev 182 dræbt, og i 2015 mistede 178 livet i trafikken.

Det lykkedes at få antallet af kvæstede til at falde med 61 procent i årene fra 2000 til 2012 og dermed hindre over 35.000 personskader, skriver Politiken.

Det har sparet samfundet for over 71 milliarder kroner ? ud over de menneskelige omkostninger ved ulykker, som rammer ofrene og deres omgangskreds.

Hvad der ligger bag stigningen i ofre er dog ikke til at fastslå.

Lektor Harry Lahrmann, der er trafikforsker i Trafikforskningsgruppen ved Aalborg Universitet, peger blandt andet på, at det går bedre med økonomien.

- En økonomisk krise er god for trafiksikkerheden. Typisk vil den få trafikken til at falde lidt. En hypotese siger, at folk opfører sig anderledes i opgangstider end i nedgangstider.

- Så er man lidt mere optimistisk, når man kører bil og giver den måske et ekstra tryk på speederen. Men det er ikke noget, vi kan påvise, siger Harry Lahrmann til Politiken.

Nedgangen i antallet af trafikdræbte og -kvæstede i de tidligere år kan skyldes tekniske fremskridt i bilernes sikkerhedsudstyr.

- Vi fik abs-bremserne. Hvor meget de hjalp, er der usikkerhed om. Vi ved ikke, om vi kompenserede ved at køre hurtigere og mere aggressivt.

- Så kom den elektroniske stabiliseringskontrol ESP. Den har haft en rigtig god effekt. Den indvirkning, det udstyr gav, har vi høstet, siger Harry Lahrmann til Politiken.

/ritzau/