Ansatte i Kriminalforsorgen: Frikendte i pædofilisager svigtes af myndighederne

Det er myndighedernes opgave at sikre, at frikendte i sager om overgreb mod børn hjælpes på ret køl igen, mener Kriminalforsorgsforeningen. Det sker bare alt for sjældent.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Når en mand bliver frikendt i en pædofilisag og skal løslades efter at have været varetægtsfængslet i månedsvis, er det myndighedernes opgave at hjælpe ham med at få livet på ret køl igen.

Det mener Kriminalforsorgsforeningen, der er en fagforening for de ansatte i Kriminalforsorgen, efter at Kristeligt Dagblad lørdag skriver, at frikendte i pædofilisager alt for ofte lades i stikken uden hjælp, når de bliver løsladt.

Efter måneder i fængsel med en falsk anklage om overgreb mod børn hængende over hovedet, bliver man så nedbrudt psykisk, at man ikke kan overskue selv at bede om hjælp til at finde bolig og job og få opbygget sit sociale netværk igen, fortæller foreningens formand, John Hatting.

»Vi har desværre set det her problem i årevis. Man ved, at det er psykisk meget belastende - faktisk virkelig meget belastende - at sidde varetægtsfængslet, og i en lang periode er ens liv fuldstændig usikkert, og man aner ikke, om man bliver dømt og skal sidde i fængsel i mange år, eller om man bliver frikendt. Så den frikendte kan slet ikke overskue, hvor han skal søge hjælp henne,« siger han.

John Hatting mener derfor, at det er myndighederne, der må træde i karakter og tage et ansvar for de frifundne. Flere advokater, Kristeligt Dagblad har talt med, fortæller nemlig, at Kriminalforsorgen står klar med hjælp og en skræddersyet rehabiliteringsplan til dømte pædofile, så snart de løslades, mens situationen er helt omvendt, når det kommer til de frikendte i pædofilisagerne.

»Jeg tænker, at der er et hul i lovgivningen. Kriminalforsorgen har en yderst begrænset forpligtelse til at udarbejde handleplaner for folk, der sidder varetægtsfængslet i lang tid, og som så bliver frifundet. Men det burde vi sikre, at der bliver gjort. Selvfølgelig skal der sættes ind i forhold til dem også, så de kan komme tilbage til et almindeligt og forhåbentlig også velfungerende liv,« siger formanden for Kriminalforsorgsforeningen.

Derfor mener han, at løsningen på problemet er at udvide Kriminalforsorgens forpligtelse til at udarbejde handlingsplaner for frikendte.

Kriminalforsorgen påpeger over for Kristeligt Dagblad, at de frifundne varetægtsfængslede er velkomne til at gøre brug af efterværnet til dømte kriminelle, men at de bare stort set aldrig benytter sig af tilbuddet.

Men det er for letkøbt at sige, mener John Hatting.

»Jeg mener, at ansvaret må ligge hos Kriminalforsorgen og kommunerne. Det er et politisk ansvar at sikre, at folk bliver hjulpet,« siger han.