Ansatte får tatoveret Zentropa-logo

Zentropa-elever får tatoveret det blå firmalogo. Peter Aalbæk Jensen betaler gladeligt.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Seks af de i alt 25 elever på filmselskabet Zentropa har valgt at pryde deres krop med firmaets logo. Det skriver Avisen.dk.

Zentropa-boss Peter Aalbæk Jensen har betalt for de ansattes nye kropsudsmykning.

- Egentlig var det sådan, at de skulle have den på røven, men der var et par af dem, der foretrak underarme og håndled, så dem har jeg sgu også betalt for, siger han til Avisen.dk.

Peter Aalbæk Jensen nyder tanken om, at fremtidens chefer i den danske film- og tv-branche vil bære det fire gange fire centimeter store Zentropa-logo.

Og indtil de når chefstole rundt omkring i landet, så er Zentropa-bossen ikke bleg for at indrømme, at de elever, der viser deres loyalitet med en logo-tatovering, vil få visse fordele.

- Det skal ikke være nogen hemmelighed, at de elever, der vælger at få en tatovering, har langt større chancer for at få job i Zentropa på et senere tidspunkt. Under elevtiden vil de også avancere hurtigere op i hierarkiet og få mere i løn end de andre, siger Peter Aalbæk Jensen til Avisen.dk.