Annegrethe Rasmussen: »De er ude på at knalde mig med de her artikler«

Journalist Annegrethe Rasmussen er blevet fyret fra tre medier for at have lænet sig for tæt op ad en international artikel, men enhver kan glemme en enkelt kildehenvisning, lyder hendes forsvar. Efterfølgende har Weekendavisen gravet flere sager frem, men dem er der ikke hold i, lyder det fra hovedpersonen.

Foto: LARS BECH
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Annegrethe Rasmussen har udført sit arbejde som journalist på samme måde som enhver anden. Det mener hun selv.

Men tre af hendes tre - nu forhenværende - arbejdsgivere, netavisen Altinget, Dagbladet Information og fagbladet Journalisten valgte onsdag at stoppe samarbejdet med hende på grund af sammenfald mellem en af hendes klummer i Altinget og en leder i et udenlandsk medie. Fredag har Weekendavisen gravet seks andre eksempler frem med »påfaldende sprogligt sammenfald« med udenlandske artikler.

Forstår du kritikken?

»Nej, overhovedet ikke. Altså, jeg forstår kritikken helt konkret af det manglende link (manglende kildehenvisning i klummen på Altinget red.). Jeg kan sagtens forstå, at det er et problem, at der et sted mangler en kildehenvisning. Men jeg synes, det er en hård sanktion at komme med.«

»Og jeg har bidt mærke i, at Rasmus Nielsen (chefredaktør på Altinget red.) i Politiken har sagt, at det også var vigtigt at statuere et eksempel. Det opfatter jeg som noget, der ikke har noget med mig at gøre, for så bruger man en sag til at fremsætte en mere overordnet pointe.«

»Jeg kan kun gå ud fra, at han mener, at der er så mange problemer i branchen med etik, at man må sætte hælen ned og statuere et eksempel. Jeg har forståelse for, hvor han vil hen, men set fra min freelancestol kunne man sige, at det er meget vigtigt med etik i journalistik, men det er også vigtigt med etik i personalepolitikken. Der kan man så afveje de to størrelser over for hinanden.«

Du har haft flere uheldige sager. I 2001 blev du fyret fra Berlingske, fordi flere passager i en leder, du skrev, var hentet fra tidligere ledere bragt i Politiken. Her sagde du, at du var kommet til at sende den forkerte elektroniske fil. Denne sag med klummen fra The Economist kalder du en ”forglemmelse”, og senest bringer Weekendavisen seks eksempler med påfaldende sprogligt sammenfald. Kan du forstå, hvis mange begynder at undre sig?

»Jeg kan godt forstå, at man undrer sig med den måde, medierne udlægger det på. Det er klart. Det kommer an på, hvilken version man vil tage.«

Men du synes ikke selv, der er noget at undre sig over?

»Du skal forstå det på den måde, at det er tre helt forskellige sager. Den første sag, der er 13 år gammel, er ganske rigtigt en fejl, jeg begik, og der er ikke nogen, som er mere ked af det end jeg. Men jeg tror også, de fleste vil mene, at en 13 år gammel sag ikke skal hænge over hovedet på en resten af ens liv, hvis man ellers har en udmærket karriere. Men det er ikke en forglemmelse, som det at man ikke får krediteret en kilde. Det er en anden fejl, og det er selvfølgelig stadig beklageligt, det er klart.«

»Så er der historien med Weekendavisen, som er en fuldstændig anden sag, for jeg mener ikke, de har noget som helst at have det i. Intet. Jeg er selvfølgelig meget rystet over artiklen, og jeg overvejer, om jeg skal klage til pressenævnet.«

Hvorfor mener du ikke, der er hold i Weekendavisens artikel? Når jeg læser den, er der flere eksempler, der ligner direkte kopier fra det udenlandske medie.

»Hvor ved du fra at det ikke er et andet udenlandsk medie?«

Gør det det bedre?

»Det gør det bedre i den forstand, at en af deres hovedanklager er en vandrehistorie i britisk politik i så høj grad, at man bare kan skrive den ned. Den om Rebekah Wade som opsøger den britiske homoseksuelle parlamentariker og truer ham med afsløring, det er en historie, du kan finde alle steder.«

En ting er at beskrive den samme historie, men som jeg læser det her, er det nærmest samme ord i samme rækkefølge.

»Det er det ikke, det engelske og det danske er jo simpelthen ikke det samme.«

Når jeg læser det, synes jeg der er et stort sammenfald.

»Når man beskriver den helt samme episode, så er det klart, at der et vist sammenfald. Men jeg skriver »I 1997 da den dengang 29-årige Rebekah Wade arbejdede på tabloidavisen News of the World, tog hun ind til det britiske parlament i Westminister, for at tale med det konservative medlem af Underhuset Jerry Hayes«. Ordet tabloid står ikke i The Guardian. De skriver featurewriter, og det gør jeg ikke, for det er ikke taget derfra. Lad os tage det næste. Jeg skriver, at hun tog ind til det britiske parlament i Westminister, for jeg er ikke brite. I The Guardian skriver de blot, at hun tog ind til Westminister.«

»Det svarer til, at man vil fortælle historien om Lars Løkke, der tjekker ind på et hotel på Vesterbro under falsk navn. Den historie kan du garanteret også finde i mange aviser med en næsten enslydende beskrivelse. Men det er ikke det samme, som at der er nogen, der skriver af efter hinanden.«

Så du afviser simpelthen at det der er kritisabelt?

»Jeg afviser det fuldstændigt. Det er fordi, danskerne ikke læser ordentligt engelsk. Linje for linje er indholdet det samme, fordi episoden er kendt, men ordvalget er et andet. Grunden til, at det her sker, er at de har en dagsorden. De er ude på at knalde mig med de her artikler.«

Hvorfor? Hvad skulle deres dagsorden være?

»Det er et godt spørgsmål. Der kunne jo være en dagsorden, der handlede om, at de ønsker at opfylde en mistanke, de måske går rundt og har. Det danske mediemiljø er jo lidt småtskårent af og til. Jeg tror ikke, stemningen i visse journalistmiljøer er særlig venlig over for min person, det er i hvert fald det, jeg hører. Man hører rigtig meget, når man har en stor omgangskreds, og jeg kender rigtig mange.«

»For mig, der er britisk gift, er det soleklart, at det ikke er taget det samme sted fra. Det er samme historie, men det er ikke taget det samme sted fra.«

Så du afviser blankt, at du har kigget på The Guardian, da du skrev det?

»Jeg har jo citeret The Guardian et sted, så jeg har jo læst den.«

Formand for Dansk Journalistforbund, Lars Werge, mener, de tre medier har fyret dig for hurtigt, at det er ”for letkøbt”. Føler du dig dårligt behandlet?

»Jeg er glad for, at han har blik for, at medarbejderne også har krav på beskyttelse. For det er det, man ikke har, når man bliver kylet ud på den måde uden undersøgelse. Bare tænk på det kæmpe materiale, jeg får tilsendt midt om natten min tid, som jeg skal nå at gennemgå (Weekendavisen sendte otte artikler til Annegrethe Rasmussen, så hun fik mulighed for at komme med en kommentar til artiklen, red.). Jeg vil hellere sige, at jeg havde forventet bedre.«

Jeg forstår, at du mener, alle bruger kilder på denne måde i journalistik. Hvorfor er det så netop dig, der ender i saksen gang på gang?

»Jeg undrer mig over det, men jeg kan ikke helt gennemskue det. Jeg følger mig dårligt behandlet, men jeg kan ikke rigtig gennemskue grunden. Jeg synes, sproget i Weekendavisen er meget injurierende. Jeg synes ikke, det er fair og neutralt. Fremstillingen af at »hun har gjort det før, hvornår gør hun det igen«, det vil jeg kalde et karaktermord.«