Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
En fjerde kvinde har meldt sig i en sag, hvor en 30-årig læge er tiltalt for at have krænket tre kvinder. Det skriver Østjyllands Politi i en pressemeddelelse.
Manden er læge, og det var netop i den rolle, at krænkelserne fandt sted.
Den 30-årige er nu også tiltalt for at have krænket en fjerde kvindelig patient ved at krænke hendes blufærdighed.
Lægen arbejdede på Regionshospitalet i Viborg, da han ifølge tillægget til anklageskriftet befamlede kvinden den 20. januar i år.
De andre overgreb skulle ifølge anklagerne være sket på Regionshospitalet i Viborg og på Aarhus Universitetshospital.
Anmeldelsen fra den fjerde kvinde kom, da pressen omtalte politiets tiltale mod lægen. Efterfølgende efterforskning har ført til, at manden nu er tiltalt for fire krænkelser.
Den 30-årige har siddet varetægtsfængslet siden den 24. marts. Han har frivilligt lade sig fængsle frem til dom. Der er retsmøder i sagen fra den 13. til den 21. december.
/ritzau/