Anklager vil have skandaleramte advokater årevis i fængsel

Anklagerne kræver mange års fængsel til advokater i den store Johan Schlüter-sag om bedrageri for millioner.

Johan Schlüter i hans hjem på Esplanaden. Fold sammen
Læs mere
Foto: Simon Læssøe
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Anklagemyndigheden kræver seks års fængsel til advokaterne Johan Schlüter og Susanne Fryland i bedragerisagen om misbrug af rettighedspenge for et trecifret millionbeløb. Det skriver Finans.dk

Advokaterne Johan Schlüter og Susanne Fryland var i årevis dem, der stod for at fordele trecifrede millionbeløb til tv- og filmproducenter for deres rettigheder.

Sagen begyndte at rulle i 2014, da direktøren for Producentforeningen, Klaus Hansen, fik regnskabet og revisionspåtegningen for en af de foreninger, som Johan Schlüter og Susanne Fryland administrerede for.

Den viste, at der var hævet store summer på foreningens konti. En intern undersøgelse viste efterfølgende, at der i årevis var hævet penge på de konti, som advokaterne administrerede for Producentforeningen.

De to advokater står nu anklaget for at havde taget mere end 115 millioner kroner uretmæssigt fra rettighedshaverne til sig selv i stedet for at sende dem videre, som de burde.

Ifølge Finans.dk kræver anklagemyndigheden altså seks års fængsel til Johan Schlüter og Susanne Fryland, mens advokaten Lars Halgren, der i mindre grad var involveret, kræves tre år i fængsel.

/ritzau/