Anklager: Venstreradikale gik efter kapitalen og statsmagten

De tiltalte i sagen om venstreradikal brandterror udvalgte symboler på statsmagten og kapitalen som mål for deres attentater, mener anklagemyndigheden.

De tiltalte nægter, at de med forsæt til terror har sat ild til flere politibiler i Brøndby. Senere blev den ene samt tre andre mænd imidlertid anhold på fersk gerning, da de forsøgte at sætte ild til Politiskolen i Brøndby. Fold sammen
Læs mere
Foto: Bax Lindhardt
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det er muligt, de unge mænd røg en rasende masse hash. Det kan også godt være, drengerøvshumoren skinner igennem på PETs hemmelige aflytninger, hvor fire mænd taler om brandattentater. Men det er en søforklaring, når de selv hævder, at snakken var løs og opstod af hashtågerne. Målene var udvalgt nøje, mener anklagerne.

- De tiltalte er gerningsmændene, og de har haft terrorforsæt, sagde vicestatsadvokat Bo Bjerregaard selvsikkert, da anklagemyndigheden procederede mandag.

Fem unge mænd med forbindelse til den yderste venstrefløj er tilsammen tiltalt for en række brandstiftelser samt forsøg på og planer om brandstiftelser på mål som pelsvirksomheder, Nordea, flere ministerier og politiet. I retten trak Bo Bjerregaard en ifølge anklagemyndigheden rød tråd mellem målene:

De fem gik efter »repræsentanter for systemet og kapitalen,« som Bo Bjerregaard formulerede det.

Afgørende aflytninger

Tråden kan blive afgørende, fordi anklagemyndigheden har tiltalt de fem mænd efter den strengeste terrorparagraf. Ifølge den kan brandstiftelse være en terrorhandling, hvis forsættet er at »skræmme en befolkningen i alvorlig grad«.

- De tiltalte siger ikke, »vi kan ikke lide politiet, lad os finde et mål i politiet.« Nej, det er systemet, sagde Bo Bjerregaard med henvisning til de hemmelige aflytninger af en lang række samtaler på et loftrum på Christiania, hvor fire at de tiltalte holdt ti gennem en længere periode.

I april i fjor blev de fire taget på fersk gerning, mens de forsøgte at sætte ild til Politiskolen i Brøndby. De erkender forsøg på brandstiftelse i Brøndby, men nægter, forsættet til terror samt alle de resterende forhold. Mindre end en måned senere blev den femte mand anholdt. Han nægter alt, hvad han er tiltalt for.

Anklagerens udlægning af samtalerne på loftrummet står i skarp kontrast til de forklaringer, flere tiltalte har givet i retten. Drengene var skæve og havde dårlig humor. Der var tale om jokes, ikke om rigtige planer, har de forklaret.

Den købte anklagerne ikke.

- Bevares, det er da hylende morsomt at sidde en hel aften og tale om, hvordan man kan lemlæste folk, sagde Bo Bjerregaard.

- Men i så fald er det en pratical joke, hvor man ender med at gøre alvor at det til sidst, fortsatte han og fastslog, at det faktum, at drengene allerede havde udført angreb, bør skærpe mistanken om at planerne ville være blevet til virkelighed, hvis ikke de fem mænd var blevet anholdt.

»Utroværdige« forklaringer

I det hele taget kaldte de to anklagere flere gange de tiltaltes forklaringer for »utroværdige.« Bo Bjerregaard gav for eksempel ikke meget for forklaringerne om, at drengene kun ville skabe en lille røgskade på Politiskolen.

- Som vi har været inde på, siger de ikke en eneste gang på aflytningerne, at de kun vil volde en lille røgskade, eller at de ved, der er røgalarm. De har forsæt til omfattende ødelæggelse, sagde han og pointerede, at optagelserne snarere tydede på, at målet var at volde så store skader som muligt.

Også det forhold er vigtigt. Ifølge straffeloven kan brandstiftelse nemlig kun være terror, hvis forsættet er at volde »omfattende« skade eller gerningsmanden har indset, at handlingen bringer menneskeliv i fare. Anklagerne valgte derfor også at fremhæve, at de tiltalte brugte »mere og mere benzin fra brand til brand.«

De var ikke tilfredse med de skader, de hidtil havde forvoldt, lød ræsonnementet.

Tirsdag og onsdag udlægger de fem forsvarere sagen, som den ser ud fra anklagebænken.