Anklager: Tiltalt i Glostrup-sag var medstifter af al-Qaeda gruppe

Tirsdag udlagde anklageren beviserne mod 19-årige EiH, der for anden gang sidder på anklagebænken for at have deltaget i terrorplanlægning.

Der var de tre terrorister – og så var der den terrortiltalte EiH.

Det var det billede, som anklager Jørgen Jensen forsøgte at male i går i sin procedure, da Glostrup-sagen fortsatte i Østre Landsret. Et billede af en tæt kontakt og gruppekonstellation mellem den
19-årige terrortiltalte og hans tre venner – Abdul Basit, Cesur og Maximus – der alle allerede er dømt som terrorister i samme sag.

Ifølge anklageren var det de fire, der sammen dannede den »AQ-gruppe«, der bliver talt om i en aflyttet internetchat, og som i Jørgen Jensens øjne ikke kan være andet end en forkortelse af »al-Qaeda-gruppe«.

»Der er ingen tvivl om, at EiH var én af de fire brødre, der dannede den AQ-gruppe, som skulle skaffe våben og sprængstof til en terrorhandling. Han er skyldig i terrorisme, på samme måde som Abdul Basit, som Cesur og som Maximus,« sagde Jørgen Jensen.

Selvom der aldrig blev talt direkte om våben, sprængstof eller terror, var telefonsamtaler og internetchats mellem EiH og de tre terrordømte en klar indikation på EiHs medvirken, understregede han.

»Det er fuldstændig absurd, at tre terrorister skulle skrive, som de gør, til en udeforstående som EiH. Det er utænkeligt. Han var indviet og vidste, hvad der foregik nede i Bosnien.«

Da Jørgen Jensen sidste gang gav sin udlægning af sagen – under den første udgave af Glostrup-sagen, hvor EiH var flankeret af tre andre unge mænd på anklagebænken – blev nævningene overbevist om EiHs skyld, men ikke dommerne, der underkendte nævningetingets fældende kendelse.

Denne gang er situationen imidlertid en anden, fastslog Jørgen Jensen og henviste til, at der er tilføjet nyt, og »belastende«, bevismateriale. Det har bl.a. vist sig, at EiH har benyttet sig af flere telefoner, end først antaget – og at han ved mindst tre tilfælde har kontaktet Maximus på mobiltelefoner, han har lånt af eksempelvis skolekammerater.

»Det er sært, at EiH betjener sig af fremmede telefoner. Det må være et udtryk for, at han ved belastende samtaler vil sikre sig imod at blive aflyttet,« argumenterede anklageren.

Han lagde desuden vægt på, at det var EiH, der første gang fik kontakt med Maximus, og som præsenterede Maximus for de andre to terrordømte. Ifølge Jørgen Jensen er der nu også beviser, der knytter EiH til et meget afgørende dokument i sagen: et manifest, der erklærer oprettelsen af al-Qaeda Nordeuropa.

Dokumentet blev lagt ud på internettet på den symbolske dato 11. september 2005, og tidligere har det kun været knyttet til de terrordømte Abdul Basit og Maximus. Men i det nye materiale er en fil fra EiHs computer, som indholdsmæssigt og layoutmæssigt har visse sammenfald med manifestet.

Stivnede smil
De mange konklusioner fra anklager Jørgen Jensen, der samtidig kaldte EiHs egne forklaringer for løgnagtige, fik ikke just en pæn modtagelse i den modsatte side af retslokalet. Med demonstrativ hovedrysten og lydløse grin lagde den terrortiltalte ikke skjul på, hvornår han mente, at anklagerens tolkning var ude af trit med virkeligheden.

Men da Jørgen Jensen kom ind på den ultrakorte, videoptagede vidneforklaring fra den terrordømte Cesur, lagde EiH ansigtet i langt mere alvorlige folder. Da han for nogle uger siden blev afhørt i Sarajevo, nægtede han udtale sig, men bemærkede til gengæld besk, at EiH selv var skyld i sin nuværende situation.

»Cesur kunne have valgt at afgive forklaring og holde EiH ude. Det gjorde han ikke. Han sagde, at EiH havde gjort det svært for sig selv. Ville han have gjort det, hvis han mente, at hans gode ven var ved at blive dømt med urette?« spurgte anklageren retorisk, og denne gang udeblev smilet hos EiH.

Retssagen fortsætter i dag med forsvarerens procedure, og der ventes at falde dom mandag eller tirsdag i næste uge.