Anklager: Mansour bidrager med nul og niks i dette land

Anklageren kræver »boghandleren fra Brønshøj« fængslet i mindst fem et halvt år og udsendt af Danmark. Forsvareren mener, at Mansour bare skal have et »rap over fingrene« og kræver højst ét års fængsel.

Sam Mansour - kendt som »Boghandleren fra Brønshøj« - er blevet kendt skyldig i at opfordre til terror. Strafudmålingen forventes senere torsdag. Arkivfoto. Fold sammen
Læs mere
Foto: Rune Feldt
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Et rap over fingrene eller flere års fængsel og en fratagelse af sit statsborgerskab.

Anklager og forsvarer er meget uenige om, hvad der er en passende straf for Sam Mansour - også kendt som »boghandleren fra Brønshøj« - der torsdag formiddag blev fundet skyldig i tilskyndelse til terror.

Han forventes at få sin strafudmåling torsdag aften, og senioranklager ved Københavns Politi Jacob Buch-Jepsen kræver ifølge tv2.dk mindst fem et halvt års fængsel og udvisning af Danmark. Jacob Buch-Jepsen afviser, at Mansour vil blive udsat for tortur, hvis han bliver sendt hjem til Marokko.

»Han bidrager med ingenting i dette land, med nul og niks. Han vil passe langt bedre ind ved at leve i en islamisk stat. Derfor skal han udvises,« siger anklageren ifølge tv2.dk i Retten på Frederiksberg torsdag eftermiddag.

Den dømtes forsvarer, Thorkild Høyer, kræver derimod højst ét års fængsel.

»Mansour skal have et rap over fingrene, men hans ytringer skal bekæmpes i det offentlige rum, ikke ved at sende ham væk i lang tid,« siger forsvareren ifølge tv2.dk i retten.

Det var en enstemmig afgørelse, da retten tidligere torsdag fandt Sam Mansour skyldig i at overtræde Straffelovens paragraf 114 - bedre kendt som terrorparagraffen.

Sam Mansour, som har ændret sit navn fra Said Mansour, blev i 2007 idømt tre et halvt års fængsel for at opfordre andre til at deltage i væbnet jihad.

Siden Mansour kom til Danmark i 1983 har han flere gange været i søgelyset på grund af især sin publicistvirksomhed og sine såkaldte »farlige forbindelser«.

Publicistvirksomheden begyndte i en nedlagt købmandsbutik på Istedgade i 1986, hvorfra Mansour distribuerede video- og kassettebånd med nogle af tidens toneangivende islamistiske stemmer, skriver Berlingske.