Anklager kræver fængsel til forstander for elevvold og tvang

I proppet retslokale i Helsingør er de sidste bemærkninger faldet i sag, hvor forstander er på anklagebænken.

Havregårdens Kostskole er centrum i en sag om mulig vold mod elever. Skolens forhenværende forstander sidder på anklagebænken ved Retten i Helsingør. Dommen ventes tirsdag eftermiddag (Arkivfoto). Keld Navntoft/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Uden et eneste objektivt bevis – men i stedet en lang række vidners forklaringer – vil anklager ved Nordsjællands Politi Cecilie Skou have en tidligere forstander på kostskolen Havregården i Gilleleje dømt for vold og tvang mod elever.

»Tryghed, sikkerhed og omsorg burde man forvente som elev på en kostskole, men det er desværre ikke, hvad de to elever har oplevet,« siger hun tirsdag i sin procedure ved Retten i Helsingør.

Her er sagen mod forhenværende forstander Morten Ulrik Jørgensen gået ind i sin afsluttende fase, og retslokalet er proppet til randen.

Langs tre vægge sidder tilhørere på helt tætstående stole, der er hentet ind fra andre steder i retsbygningen. 16 personer har taget plads foruden de fremmødte journalister.

Volden mod de tidligere elever er ifølge anklagemyndigheden sket i en periode fra 2016 til 2019.

Den bestod blandt andet af brutale morgenvækninger for de to elever, som ifølge deres egen forklaring blev væltet ud af deres senge af forstanderen flere gange om ugen, fordi de havde svært ved at stå op om morgenen.

En af dem fik også boret en nøgle ind i ribbenene og blev tvunget til at gå til morgensamling kun iført T-shirt og underbukser.

»Vi har ingen objektive beviser i sagen. Derfor er parternes troværdighed afgørende,« slår Cecilie Skou fast og fortsætter:

»De forurettedes forklaringer understøttes af andre vidner. De er både detaljerede, troværdige og enslydende gennem en længere periode. I tiltaltes forklaring har han forsøgt at tegne et billede af en god skole og en god forstander. Men så mange vidner har sagt noget andet. Derfor er det utroværdigt.«

Hun understreger, at selv om der ikke er tale om »den groveste form for vold«, havde forstanderen »et særligt ansvar for at gå forrest og støtte og hjælpe børnene – ikke at vælte dem ud af sengen eller bore en nøgle i siden af dem«.

Anklageren mener, at straffen bør lyde på mellem 60 dages og tre måneders ubetinget fængsel.

Forstanderens forsvarer, Mads Cramer-Kam, er lodret uenig. Han argumenterer for, at Morten Ulrik Jørgensen skal frifindes.

For hvor anklageren mener, at retten kan stole på vidnerne, sætter han spørgsmålstegn ved, hvad vidnerne reelt kan huske, og hvad der er »blevet fyldt ud i hukommelsens huller« flere år efter.

»Vores hukommelse består af det, vi husker, og det vi tror, vi husker,« siger Mads Cramer-Kam.

»Der er ingen objektive beviser – ingen fotos, lægeattester, kommunale akter eller politianmeldelser, siger han og påpeger, at alle vidner er »gnedet ind i sagen« og kalder flere lærere og elevers forklaringer utroværdige.«

Går retten ikke med til at frifinde Morten Ulrik Jørgensen, bør straffen ifølge forsvareren lyde på dagbøder eller 20-30 dages betinget fængsel.

Nordsjællands Politi gik ind i sagen fra Havregården i 2020, efter at blandt andet DR i en kritisk serie havde afdækket forholdene på skolen. Kostskolens bestyrelse fyrede forstanderen, og han blev også politianmeldt.

Dommen bliver efter planen afsagt tirsdag eftermiddag.

/ritzau/