Anklager har krævet dobbelt straf og op til tre års fængsel til demonstrant. »Uholdbart,« siger juraprofessor

Kan det give dobbelt fængselsstraf i sager om at opfordre til optøjer ved coronademonstrationer, ligesom tilfældet er ved svindel med coronahjælpepakker? Det er spørgsmålet i sagen om en 30-årig kvinde, der er tiltalt for at opfordre til »at smadre byen på en ikkevoldelig måde« ved en Men In Black-demonstration i København i januar. Ifølge en juraprofessor kan reglen om dobbelt straf ikke anvendes i den konkrete sag.

Billedet er taget 9. januar i København ved den store demonstration i København arrangeret af gruppen Men In Black. Det var her, at en 30-årig kvindelig demonstrant ifølge dommen Københavns Byret gjorde sig skyldig i grov forstyrrelse af den offentlige orden og grov vold. En dom, som professor emeritus i jura ved Københavns Universitet Jørn Vestergaard samt flere politikere ikke havde forventet. Dommen er anket til landsretten. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mathias Svold

Dobbelt straf og op til tre års fængsel.

Sådan lyder kravet fra anklagemyndigheden i en spektakulær sag om en 30-årig kvinde, der er på anklagebænken for at opfordre til vold mod politiet og at tilskynde til og deltage i forstyrrelse af den offentlige orden i forbindelse med demonstration 9. januar i København mod regeringens coronarestriktioner.

Kvinden, der nægter sig skyldig, er blandt andet tiltalt for at have sagt, »Okay, er I klar til at gå rundt og smadre byen på en ikkevoldelig måde?« fra talerstolen henvendt til de flere hundrede tilstedeværende demonstranter.

Det forventes, at der falder dom i sagen fredag.

Anklagemyndigheden går efter at få anvendt en særlig coronabestemmelse, der betyder, at straffen for visse forbrydelser kan forhøjes op til det dobbelte, hvis de har »baggrund i eller sammenhæng med covid-19-epidemien i Danmark«.

Et helt centralt spørgsmål er, om den særlige bestemmelse rent juridisk kan bruges i den konkrete sag. Ved et retsmøde i sagen onsdag argumenterede kvindens forsvarsadvokat for, at det ville være en »for bred fortolkning af loven«.

Det synspunkt får nu opbakning fra professor emeritus ved Juridisk Institut på Københavns Universitet Jørn Vestergaard.

»I lyset af formålet med indførelsen af paragraf 81 d virker det uholdbart at anvende bestemmelsen på vold mod politiet i forbindelse med opløb og optøjer, uanset om der er tale om uroligheder i forbindelse med protest mod covid-19 restriktioner,« skriver Jørn Vestergaard i en e-mail til Berlingske.

Forudsætter en meget vidtgående tolkning

»Jeg har svært ved at tro, at domstolene vil anvende paragraf 81 d i en sådan sag. Det ville forudsætte en meget vidtgående forståelse af, hvad det vil sige at udnytte covid-19-situationen,« fortsætter han.

Jørn Vestergaard forklarer, at det primære formål med coronabestemmelsen, da lovforslaget blev vedtaget i foråret 2020, var at slå hårdt ned på vindingskriminalitet og snyd med økonomiske hjælpepakker.

I lovbemærkningerne fra lovforslaget fra marts 2020 fremgår det, at »den pågældende lovovertrædelse helt eller delvis skal have været motiveret af eller have til formål at udnytte den situation i landet, som covid-19-epidemien i Danmark har medført.«

I februar blev en 41-årig revisor idømt fire års fængsel i en sag om svindel med coronahjælpepakker.

Spørgsmålet er, om retten mener, at kvinden i konkrete sag har udnyttet covid-19-situationen.

Ifølge den et år gamle regel kan alle lovovertrædelser give anledning til en højere straf, såfremt der er tale om udnyttelse af covid-19-situationen.

»Det fremgår ikke af forarbejderne (til loven fra foråret 2020, red.), hvordan sådan noget kan tænkes at forekomme, så der er overladt et ganske vidt skøn til domstolene,« siger Jørn Vestergaard.