Anholdelser i sag om skyderi

Læs mere
Fold sammen

Tre unge mænd blev mandag aften ramt af skud i Ballerup, oplyser Københavns Vestegns Politi.

Mændene ankom til skadestuen på Herlev Hospital kort før klokken 23.00 i en bil, som også var ramt af skud.

Der var i alt fem personer i bilen, hvoraf de tre altså var blevet ramt af skud.

To af dem er blevet udskrevet, efter de er blevet behandlet for overfladiske skrammer. Den sidste mand er fortsat indlagt, da han skal opereres. Hans tilstand betegnes dog ikke som kritisk.

De to uskadte mænd har frivilligt henvendt sig på politistationen og har været til afhøring.

»Der er anholdte i sagen,« oplyser efterforskningslederen ved Københavns Vestegns Politi, der afviser at oplyse, hvor mange det drejer sig om.

Politiet kan endnu ikke oplyse, om skyderiet er banderelateret. BNB