Angst er blevet en folkesygdom

140.000 danskere lider af angst. Det koster staten kassen, men i psykiatrien hersker der forsigtig optimisme.

Peter Mygind er en af de kendte personer, der har stået frem og fortalt om sin angst - i hans tilfælde efter at være ramt af flere blodpropper. Arkivfoto: Simon Skipper Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Panikangst, angst for åbne pladser, angst for højder, angst for sociale situationer ... Listen over danskeres angstlidelser er lang, og det samme er køen til venteværelserne. Så udbredt er angsten, at den udgør to procent af alle besøg hos praktiserende læger og 13 procent af alle besøg hos psykologer og psykiatere, viser en ny rapport fra Sundhedsstyrelsen.

Og det er nu ikke fordi, angst er nogen ny sygdom, pointerer psykiater Peter W. Jepsen fra Region Hovedstadens Psykiatris Centrale Visitation:

»Jeg tror ikke, der er mere angst end tidligere. Angst er en sygdom, der har fyldt meget i psykiatriens nyere historie og måske også den lidt ældre historie, hvis vi går tilbage til Freud. Siden 60erne har angst fyldt rigtig meget i psykiatrien.«

Og angsten koster samfundet dyrt: I visse tilfælde kan en angstlidelse være så voldsom, at den resulterer i en invalidering så slem, at den ramte bliver bevilliget førtidspension. Det sker ifølge rapporten op mod 2000 gange om året. Sammen med sygedage udløst af angst koster lidelsen årligt det danske samfund 8,6 milliarder kroner i tabt produktion, mens udgifter til medicin løber op i over en kvart milliard kroner. Hertil kommer udgifter til indlæggelser og andre behandlinger, som årligt løber op i en lille milliard kroner.

Der er også kommet øget opmærksomhed omkring behandlingen af angst, fortæller psykiater Anne Lindhart, der er formand for Psykiatrifonden. Blandt andet er der oprettet offentlige ambulante behandlingsprogrammer, hvilket har fået mange flere med angstlidelser i behandling.

Anne Lindhart er dog ikke lutter positiv: »Når det gælder angstbehandling, er der ingen tvivl om, at vi er blevet mere gearet til det – men der er stadig langt endnu.«

Psykiater Peter W. Jepsen fra Region Hovedstaden er dog mere optimistisk:

»Tidsfristerne for udredning og behandling er nu de samme for psykiatri og somatik (fysiske sygdomme, red.). Det er helt klart et meget bevidst politisk ønske om at sidestille de to.«

Kvinder rammes oftere

Det er kvinder, der vejer tungest i undersøgelsens resultater, som blandt andet omfatter skadestuebesøg, ambulante behandlinger og behandlinger hos psykologer og psykiatere. Eksempelvis har i omegnen af 80.000 kvinder mod 35.000 mænd i perioden 2010-2012 konsulteret en psykolog eller en psykiater.

Ifølge psykiater Peter W. Jepsen er der ingen god forklaring på, hvorfor kvinder er overrepræsenterede:

»Nogle mener, at mænds måde at reagere på er anderledes – for eksempel i form af depression. Det kan dog også skyldes, at kvinder kan være mere opmærksomme på sig selv og deres symptomer end mænd, og det er jo generelt for hele medicinen, at mænd er længere om at gå til læge med symptomer, end kvinder er.«

I Psykiatrifonden glæder Anne Lindhart sig over, at rapporten sætter fokus på, hvor udbredt angstsygdommen er:

»Det kan være, at det nu bliver mere tydeligt for omverdenen og politiere, at psykiske sygdomme er folkesygdomme.«

»Det er nogle af de samme mekanismer, der forårsager stress. Når folk føler sig utilstrækkelige og ikke kan leve op til samfundets krav, kan det slå indad i form af angst – det flyder simpelthen sammen. Angst, depressioner og stress er ting, der ofte hænger sammen,« forklarer Anne Lindhardt