Angreb på egne er et velkendt problem

Misforståelser og fejl har gennem krigshistorien kostet soldater livet som følge af ild fra egne rækker.

Korporal Matty Hull og general Thomas »Stonewall« Jackson deler skæbne med titusinder af andre soldater, der faldt for skud og granater fra egne rækker. Arkivfoto: Scanpix Fold sammen
Læs mere

De danske soldater, der sidste onsdag måske blev dræbt af granater fra allierede styrker i Øvre Gersheck dalen i Afghanistan, er i givet fald kun de seneste i en tusindtallig skare af soldater, som blev slået ihjel af deres egne.

Under Anden Verdenskrig døde allierede soldater i tusindtal, fordi de blev ramt af egne artillerigranater og flybomber. Nogle kilder taler om, at en snes procent af de amerikanske styrker blev dræbt på grund af fejl og misforståelser. Det svarer til 70.000-80.000 døde. I senere krige er antallet af dræbte soldater totalt set ligesom antallet af tilfælde af »friendly fire« eller »blue on blue« faldet meget markant.

Men den tekniske udvikling, som altså har gjort det muligt at begrænse beskydningen af egne styrker, har en bagside, påpeger major Karsten Marrup fra Forsvarsakademiet. Nutidens præcise våben rammer, hvor man ønsker det. Hvis man trods al teknologi og omhu alligevel sigter på egne enheder, er der kun en lille mulighed for, at missilet eller granaten går udenom. Og når nutidens våben rammer, volder de mere skade end de våben, der blev anvendt i tidligere konflikter, påpeger hans kollega på Forsvarsakademiet, major Lars Nygaard.

Med nutidig teknologi er militære køretøjer ofte udstyret med sporingsudstyr, så deres placering kan ses og følges af andre enheder i kampzonen, ikke mindst af fly der også selv kan genkendes i de militære netværk. Om ti år vil det ikke være usædvanligt, at den enkelte soldat er udstyret med en personlig sender, forklarer Karsten Marrup. Og forud for enhver militær operation er bestræbelser for at minimere risikoen for »friendly fire« en integreret del af planlægningen. Men alligevel vil der altid være en risiko for at blive ramt eller ramme egne styrker.

Beretningerne om beskydning af ens egne går langt tilbage i historien. Den 2. maj 1863 stod sydstatsgeneral Thomas »Stonewall« Jackson på kanten af sin karrieres største sejr. I kampen mod yankeerne havde han med sine tropper drevet fjendens højre flanke på flugt, da han om aftenen returnerede til hest gennem skoven ved Chancelorsville med et lille følge.

Men hans egne soldater tog i kampens forvirring fejl af generalen og fjenden. De skød og ramte generalen med tre skud. Otte dage senere døde en af borgerkrigens mest berømte generaler af sine sår og lungebetændelse.

Situationen, som generalen døde af, var en af de klassisk farligste. Nemlig den, hvor en mindre gruppe soldater i mørke skal vende tilbage til egne linjer. Hvis ikke der er nøje aftalt, hvor gruppen skal melde sig, og hvordan den skal give sig til kende, var der især før opfindelsen af natsynsudstyr og anden elektronik til at genkende folk, overhængende risiko for at blive beskudt af ens egne.

Korporal Hulls døde
Den 28. marts 2003, under invasionen i Irak, angreb et amerikansk A10-Thunderbolt, også kendt som »kampvognsdræber«, nogle køretøjer, der viste at sig være britiske. Piloten og hans kollega i et andet fly havde fået besked om, at der ikke skulle være egne styrker i området. Flyets videooptagelse af angrebet slap efterfølgende ud og viste, hvorledes fejlen opstod.

Ved angrebets start bemærker flyets pilot, at køretøjerne ser ud til at have orange markeringer (tegn for egne styrker) og spørger sin jordkontrol, om der er egne køretøjer i området. Han får besked på, at det ikke er tilfældet. Flyet åbner ild med sin 30 mm kanon, men bliver snart klar over at noget er galt. Jordkontrollen siger: »Indstil missionen. Vi har en – det ser ud til, at vi har en blue on blue situation. Vi har en foreløbig melding om en dræbt og en såret.

Piloten svarer: »Forstået, returnerer til base« og kollegaen siger »Det er til at blive syg af«. Piloten siger: »Hørte du det her« og hans kollega svarer »Ja, det er forbandet«. »Vi er i spjældet, du,« siger piloten. »Forbandet«, svarer hans kollega.

Køretøjerne på jorden var britiske Scimitar letpansrede opklaringskøretøjer. Angrebet kostede korporal Matty Hull, 25, livet. Først i år, fire år efter angrebet, lykkedes det myndighederne i Storbritannien at få videobåndet officielt udleveret fra landets nære allierede, USA. Angrebet blevet betegnet som »ulovligt«.