Andre organisationer giver ikke gyldne håndtryk

Dansk Røde Kors’ præsident kalder sagsforløbet omkring Jørgen Poulsens afsked med organisationen for »skuffende«. Andre store danske indsamlingsorganisationer har garderet sig mod lignende situationer.

Foto: Scanpix

Forliget med Jørgen Poulsen på 750.000 kroner var en bedre løsning end at ende i en måske langvarig retssag med usikkert udfald, lyder det fra Dansk Røde Kors’ præsident, Bodil Nyboe Andersen. Efter den hårde kritik af det gyldne håndtryk sendte hun i går et brev til organisationens lokale formænd, hvor hun forklarede baggrunden for styrelsens beslutning.

»Dansk Røde Kors har fået nogen skrammer, og både jeg selv og andre frivillige i Røde Kors er stærkt berørte af det, der er sket. Nu må vi videre og ikke lade os tynge af det skuffende hændelsesforløb i de seneste uger,« skriver Bodil Nyboe Andersen.

Hun bedyrer, at pengene ikke vil gå ud over nødhjælpens modtagere, men erkender, at det vil blive nødvendigt at spare på omkostningerne, og at de ansatte kommer til at løbe hurtigere næste år.

Hun understreger samtidig, at Røde Kors vil sørge for at tage forbehold for en lignende situation, når der skal skrives kontrakt med Jørgen Poulsens efterfløger.

Andre er dækket ind
Hos andre store danske nødhjælpsorganisationer har man allerede garderet sig mod at ende i samme uheldige situation. Her har man fastlagt klare og gennemsigtige regler, når det kommer til frontfigurers ansættelsesforhold og eventuelle politiske karrierer.

»Man kunne ikke forestille sig noget lignende hos Folkekirkens Nødhjælp, for i vores kontrakter for ledende medarbejdere følger vi den ganske almindelige funktionærlov om opsigelse. Der står ikke noget om fratrædelsesgodtgørelser eller gyldne håndtryk. Sådan har det altid været. Vi synes, det er den mest fornuftige og rimelige måde, og at det er i overensstemmelse med vores værdigrundlag,« siger sekretariatschef Peter Bo Larsen fra Folkekirkens Nødhjælp.

Også hos Dansk Flygtningehjælp har man valgt at følge funktionærloven.

»Det er meget enkelt og transparent her i Dansk Flygtningehjælp, for vi følger statens overenskomster i alle vores ansættelsesforhold. Det betyder, at vores generalsekretær i tilfælde af en fyring har ret til nogle måneders løn i forhold til anciennitet. Vi har ikke nogen særlige fratrædelsesordninger,« siger kommunikationschef Mik Steenberger fra Dansk Flygtningehjælp, der kalder sagen om Jørgen Poulsen for »uheldig« for indsamlingsbranchen som helhed.

»Enhver kritisk omtale af en velgørende organisation, vil så mistillid i et eller andet omfang. Derfor er vi kede af denne her sag,« siger han.

Hos Dansk Flygtningehjælp er der klarhed om, hvordan man forholder sig, hvis den ledende skikkelse ønsker at gå ind i politik.

»Hvis vedkommende bliver medlem af et politisk parti og ønsker at stille op til Folketinget og, så er det det samme som at fyre sig selv. Det er ikke foreneligt med arbejdet. Vi er en partipolitisk neutral organisation med et bestemt værdigrundlag, og så må vores lederfigur ikke signalere en politisk præference, men der er også det forhold, at man ikke tidsmæssigt kan klare at være begge dele,« forklarer Mik Steenberger, der dog understreger, at situationen aldrig er indtruffet i organisationens historie.

Hos Folkekirkens Nødhjælp har man i ét tilfælde været ude for, at en medarbejder i en ledende stilling stillede op til Folketinget. Og reglerne var, og er, helt klare, fortæller sekretariatschef Peter Bo Larsen.

»Dét øjeblik, man meddeler sit kandidatur, laver vi en aftale om, at man opsiger stillingen øjeblikkeligt, hvis man bliver valgt ind. Man får ikke orlov. Og mens der er valgkamp, træder man fra uden løn,« siger han.

Hos Mellemfolkeligt Samvirke fastslår kommunikationschef Vibeke Vinther, at jobbet som generalsekretær ikke kan forenes med en plads i Folketinget, og heller ikke hos Kræftens Bekæmpelse vurderer kommmunikationschef Kurt Damsgaard, at en direktør kan sidde i andre væsentlige jobs samtidig.