Anders Frandsen er død 51 år

Den tidligere Melodi Grand Prix-vinder og tv-vært Anders Frandsen døde lige før årsskiftet.

Anders Frandsen blev 51 år. Fold sammen
Læs mere
Foto: Anders Debel Hansen

Anders Frandsen er død - kort efter sin 51 års fødselsdag, skriver eb.dk.

Anders Frandsen vandt Dansk Melodi Grand Prix i 1991 med sangen "Lige der hvor hjertet slår", der havnede langt nede i feltet ved Europæisk Melodi Grand Prix, der blev afholdt i Rom. Sangen var skrevet af hans gode ven Michael Elo.

Anders Frandsen fik kun 7 point for sangen og måtte nøjes med en 21. plads. Anders Frandsens popularitet steg dog kun derefter, og han blev tv vært på adskillige tv programmer, heriblandt Stjerneskud og Knald eller fald.

Anders Frandsen slog sig senere op som produktdesigner med designfirmaet Corpus Copenhagen, som bl.a. stod bag design til en smørskjuler.

Anders Frandsen startede sin karriere som tv vært på Kanal 2, hvor han var morgenvært sammen med Camilla Miehe-Renard.

Han døde i slutningen af 2011 51år gammel og havde ingen børn.