I torsdagens Berlingske fortæller politolog og journalist Rikke Tjørring om sine erfaringer fra det lærerjob, hun nu har haft i ni måneder, og som hun har besluttet sig for at forlade. Hun fortæller, hvor hårdt det er at være lærer og efterspørger mere respekt for lærernes vigtige arbejde for det danske samfund. Lærerjobbet er placeret som nummer 48 på den seneste liste over 99 forskellige jobtitlers anseelse i samfundet, som Ugebrevet A4 offentliggjorde i starten af maj.

- Skal vi have ondt af jer, Anders Bondo?

»Nej, det er ikke dét, der er vigtigt. At have respekt for lærerarbejdet er noget helt andet. Når jeg taler om respekt for lærerarbejdet, handler det i høj grad om at respektere lærernes professionalisme. Det er for eksempel manglende respekt, at politikerne tror, at de kan skrue lærernes undervisningstimetal op uden at drøfte med os, hvordan det kan gøres. Jeg har aldrig ment, at vi har nogen glæde af, at folk ynker os,« siger Anders Bondo Christensen, der er formand for Danmarks Lærerforening.

- Er det så underligt, at en ikke-uddannet lærer synes, jobbet er hårdt? Hvis man ikke har taget læreruddannelsen, har man jo ikke lært noget om den professionelle lærerfaglighed, undervisningsmetoder og klassseledelse?

»Nej, men de udfordringer, som er i lærerjobbet i øjeblikket, er også vanskelige for de uddannede lærere. Det gælder også lærere, der tidligere har haft andre uddannelser og job, som de kan sammenligne med. Men jeg er helt enig i, at læreruddannelsen er en vigtig forudsætning for, at man kan lykkes med jobbet.«

- Savner I respekt fra forældrene?

»Det er et paradoks. Mange lærere oplever, at forældrene til de børn, de underviser, har meget stor respekt for deres indsats. Men den generelle respekt for lærerarbejdet er lille. Mange danskere mener, folkeskolen er elendig, men at deres egne børn har dygtige lærere. Det hænger også sammen med, at politikerne har gennemført tre store reformer på ti år, og de hver gang har haft brug for at tegne et billede af, at reformerne er nødvendige, fordi folkeskolen er elendig. Det billede bliver hængende.«

- Hvad er det, I lærere kan, som vi skal respektere jer for?

»Vi har en lærerprofessionel viden, der gør, at vi har forudsætninger for at gå ind og vælge de rigtige metoder i forhold til den konkrete elevgruppe. Man viser ikke respekt for lærerne, når man angriber lærernes metodefrihed. Metodefrihed er i virkeligheden metodeansvar, der giver den enkelte lærer ansvar for at vælge de rigtige undervisningsmetoder og arbejdsmetoder i forhold til elevgruppen. Det er dér, vores professionalisme ligger. Det skal vi blive endnu dygtigere til, og derfor vil vi gerne forlænge læreruddannelsen fra fire til fem år.

- Er I da ikke dygtige nok i dag?

»Vi er udfordret af, at alle mulige eksterne dagsordener hele tiden vælter ned over skolen. Det ene øjeblik skal vi gå op i læringsstile, det næste øjeblik handler det om læringsmålstyret undervisning. Hvis vi skal blive bedre til at sortere skidt og kanel fra hinanden, skal vi have et have et meget bedre teoretisk grundlag for det. Derfor har vi brug for en forskningsbaseret femårig læreruddannelse.«

- I ligger nummer 48 på listen over 99 forskellige jobtitlers anseelse, som Ugebrevet A4 med mellemrum laver. Hvor burde I ligge?

»Helt i top. Det har meget store omkostninger for et samfund, når man taler lærerarbejdet ned, som man har gjort i Danmark. Den svenske prins Daniel sagde for nylig på lærernes kongres i Sverige: »Et land, der ikke er ven med sine lærere, vil aldrig kunne lykkes.« Dét burde man skrive sig bag øret i Danmark.

- Måske skulle I sende en invitation til kronprins Frederik til jeres næste kongres?

»Ja, det kan vi da.«