En analyse fra Kommunernes Landsforenings (KL) nyhedsbrev, Momentum, har forsøgt at finde frem til, hvor gode ikkevestlige indvandrere er til at komme i arbejde.
Analysen viser, at dette i 2019 gik bedre end nogensinde. Sidste år markerede et historisk lavt antal indvandrere på offentlig forsørgelse. I 2019 var 29 procent af ikkevestlige indvandrere på offentlig forsørgelse, hvilket er det laveste niveau siden 2004, som statistikken strækker sig tilbage til.
Siden 2016 er det gået stærkt. Dengang var 39 procent på offentlig forsørgelse, oplyser KL i en pressemeddelelse.
Der er flere faktorer, som spiller ind i årsagen til det positive fald, mener Jacob Nielsen Arendt, der er forskningsleder i Rockwool Fonden.
»Forklaringen er formentlig en sammensætning af flere faktorer. Der har været en forbedret konjunktur, og der har været større fokus i kommunerne på at hjælpe ikkevestlige indvandrere væk fra offentlig forsørgelse,« siger Jacob Nielsen Arendt i pressemeddelelsen.
Ifølge Momentum skyldes faldet i offentligt forsørgede indvandrere især, at flere er kommet i arbejde. Andelen af lønmodtagere blandt ikkevestlige indvandrere er således steget fra 37 procent i 2016 til 45 procent i 2019, mens andelen af ikkevestlige indvandrere, der modtager SU, ligger stabilt på otte procent. Andelen, der er selvstændige, på efterløn eller barsels- og feriedagpenge holder niveauet på 19 procent.
Dermed er problemerne blandt ikkevestlige indvandrere imidlertid ikke løst.
Tal fra Danmarks Statistik viste i slutningen af sidste år, at især kvinder fra lande i Mellemøsten og Afrika har svært ved at få indfinde sig på arbejdsmarkedet. Det fremgik blandt andet af en artikel her i Berlingske fra december 2019.
For kvinder fra Somalia gælder det, at kun 31 procent af kvinderne i alderen 30 til 64 år er i arbejde. For mænd fra Somalia gælder dette 44 procent. Mindst beskæftigede er syriske kvinder i samme aldersgruppe, hvor 18 procent er i arbejde, mens 55 procent af mændene er det. Til sammenligning er 79 procent af etnisk danske kvinder og 84 procent af etnisk danske mænd i arbejde, påpeger de nyeste tal fra Danmarks Statistik.
Ifølge Henrik Kokborg fra Integrationsinfo, der er en undervisnings- og konsulentvirksomhed, som yder konsulentbistand til alle faggrupper, der er i kontakt med ikkevestlige indvandrere og efterkommere, kan årsagen være kulturel og skyldes »ufleksibilitet«.
»Der, hvor de helt store udfordringer ligger, er blandt irakere, syrere, statsløse palæstinensere og til dels også blandt tyrkere. Det er primært kulturen, der gør, at disse kvinder ikke kommer i arbejde,« sagde han i december til Berlingske.
I Momentums analyse fremgår det også, at der stadig er forskel på mænd og kvinder, der kommer i arbejde.
Andelen af ikkevestlige kvinder, som kommer i arbejde, er – fordelt over alle nationaliteter – steget fra 33 procent i 2016 til 41 procent i 2019. For mændenes vedkommende er andelen steget fra 40 til 50 procent.
