Analyse:Retsfølelse kontra retssikkerhed

Det er nemt nok at stå vagt om menneskerettigheder, når der ikke er noget på spil. Men det er der nu med de terror- mistænkte, som skal udvises af Danmark

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Danmark har generelt et godt brand internationalt, når det gælder menneskerettigheder. Det har kritikken af udlændingepolitikken fra diverse internationale organisationer og den muslimske verdens vrede over Muhammed-tegninger ikke for alvor kunnet rokke ved. Og Danmarks navn er i særdeleshed i top med hensyn til kampen mod tortur. I hvert fald høster de danske diplomater stor anerkendelse hos menneskerettighedsorganisationer for deres indsats i FN.

Men som det gælder i mange af livets andre forhold, er det nemt at være foregangs-agtig, når der ikke er noget på spil. Med andre ord så skal respekten for menneskerettighederne først for alvor stå sin prøve, når de under pres, og det er de i kampen mod terrorisme.

Helt konkret står Danmark ligesom andre vestlige lande over for det dilemma, at de ikke kan udvise en række personer, som menes at være til fare for staternes sikkerhed, fordi de udviste risikerer tortur og anden mishandling i de lande, de udvises til. Den slags udvisninger er ganske enkelt forbudt ifølge FNs Torturkonvention, og den vil den demokratiske del af verden ikke gå på kompromis med. I hvert fald ikke som udgangspunkt.

For sagen er, at Bush-regeringen i USA har været villig til at fifle med principperne i kampen mod terrorisme. Der er givet grønt lys for afhøringsmetoder, der ellers er forbudt ifølge FNs Torturkonvention, og sammen med en række andre vestlige lande sender USA også terrormistænkte udlændinge tilbage til de lande, hvor de kommer fra, selv om de der risikerer tortur. Figenbladet hedder en såkaldt diplomatisk forsikring, der indebærer, at modtagerlandet garanterer, at den udviste ikke vil lide overlast.

Som udgangspunkt er denne form for udvisningsaftale lige så grotesk som den situation, at eksempelvis Danmark aktuelt ikke kan udvise to irakere og to tunesere, som ifølge myndighederne er til fare for statens sikkerhed. For mange af de lande – typisk i Mellemøsten – der skal modtage de udviste fra Vesten, har allerede tiltrådt FNs Torturkonvention og dermed forpligtet sig.

Pointen er selvfølgelig, at ingen har tillid til de underskrifter, som undertrykkende arabiske regimer sætter på diverse internationale menneskerettighedskonventioner, og derfor er det nødvendigt at forsøge at forpligte dem endnu en gang via de diplomatiske forsikringer.

Men hvordan skal man kunne stole på disse forsikringer, hvis man ikke kan stole på deres konventionsforpligtelser? Det er et af de afgørende spørgsmål, som et udvalg under Justitsministeriet nu skal forsøge at besvare.

Udvalget har fået i opdrag at finde ud af, om og hvordan Danmark kan slippe af med terrormistænkte udlændinge, når menneskerettigheds-konventionerne stiller sig i vejen.

Det er ikke første gang, at Danmarks høje profil bliver udfordret af den rå virkelighed. Ikke mindst udenrigsminister Per Stig Møller har gentagne gange understreget, at vi går islamisternes og terroristernes ærinde, hvis vi i kampen mod dem går på kompromis med vore egne værdier.

Kritikerne mener, at det allerede er sket i forbindelse med terrorlovgivningen. Med de diplomatiske forsikringer synes der for alvor at være noget på spil.