Analyse: Værd at bemærke efter løsladelsen af spionchefen, at paragraf 109 også har en nedre strafferamme

Det er svært at komme uden om, at anklagemyndigheden som minimum led et – som eksperter også har påpeget – halvt nederlag torsdag, da Østre Landsret løslod spionchef Lars Findsen. Han var og er ellers sigtet for landsskadelig virksomhed, som kan give op til 12 års fængsel. Men den vidt omtalte paragraf 109 har også en bundgrænse.

(ARKIV) Lars Findsen, chef for Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) på Kastellet i København, fredag den 29. november 2019. Østre Landsret løslader spionchef Lars Findsen, det skriver Østre Landsret i en mail torsdag den 17. februar 2022. . (Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix) Fold sammen
Læs mere
Foto: Ida Guldbæk Arentsen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Der må være gået lidt af et gys gennem statsadvokaturen i Viborg, da Østre Landsret torsdag hældte anklagemyndighedens argumenter for at forlænge varetægtsfængslingen af spionchef Lars Findsen ned ad brættet.

Måske gav landsretskendelsen mindelser om nederlaget dengang for to år siden, da tidligere PET-chef Jakob Scharf blev de facto frikendt i samme landsret efter at være blevet dømt til fire måneders fængsel i byretten for at forbryde sig mod sin tavshedspligt i bogen »Syv år for PET«. Også i den sag var anklagemyndigheden repræsenteret af statsadvokaturen i Vestdanmark.

Hvorvidt det er tilfældet – om der blev reageret med gys eller skuldertræk i Viborg torsdag – kan man ikke få svar på, for anklagemyndigheden henviser alle spørgsmål fra offentligheden til Østjyllands Politi, som formelt har sagen.

Ikke desto mindre må man konstatere, at de tre dommere i Østre Landsret under en ellers – for en sag om fristforlængelse – usædvanligt grundig behandling over 20 timers retsmøder ikke lod sig overbevise af anklagemyndighedens påstand:

At spionchef Lars Findsen på fri fod ville fjerne spor, påvirke vidner eller på anden vis ødelægge den videre efterforskning.

På det grundlag var Københavns Byret ellers to gange gået med til at forlænge varetægtsfængslingen af FE-chefen.

Ved byrettens seneste fristforlængelse, 4. februar, blev det føjet til fængslingsgrundlaget, at Findsen »såfremt han løslades, vil begå ny ligeartet kriminalitet«.

Heller ikke her blev dommerne i Østre Landsret overbevist.

Som juraprofessor emeritus Jørn Vestergaard fra Københavns Universitet påpegede i fredagens Berlingske blev der ikke gjort brug af muligheden for at opretholde fængslingen af spionchefen efter reglerne om »retshåndhævelsesarrest«, som kun kan anvendes i sager om alvorlig kriminalitet, hvis mistanken er »særligt bestyrket«.

»Det har beviserne ikke været stærke nok til at bære,« som Jørn Vestergaard bemærker.

Anklagemyndigheden fik til gengæld medhold i – som justitsminister Nick Hækkerup også betoner i et skriftligt citat om landsretskendelsen – at der er »begrundet mistanke« om, at spionchef Lars Findsen »har gjort sig skyldig i overtrædelse af straffelovens § 109, stk. 1.«

»I forhold til Østre Landsrets afgørelse i dag om at løslade Lars Findsen noterer jeg mig, at anklagemyndigheden har udtalt, at sigtelserne opretholdes, og at efterforskningen nu fortsætter,« lød det torsdag fra justitsministeren.

Omvendt kunne man indvende, at det havde været uhørt af Østre Landsret at underkende den begrundede mistanke for sagens grundlag, fordi landsretten i så fald kunne beskyldes for at foregribe en domsafsigelse.

Det er dog også værd at bemærke, at landsretskendelsen også viser, at sagen mod spionchefen Lars Findsen, en af de mest betroede topchefer i embedsværket de seneste to årtier, ikke er grebet ud af den blå luft.

»Der er et eller andet i sagen, som peger i retning af, at Findsen kan være skyldig i det, han er sigtet for,« siger professoren.

Hvad spionchefen er mistænkt for, kan offentligheden spejde længe efter at få at vide.

Sagen er fra begyndelsen ført for dobbelt lukkede døre, mistanken mod Findsen er hemmelig. Det er heller ikke et utænkeligt scenarie, at det samme vil gælde et eventuelt kommende anklageskrift, og at en retssag mod Findsen kan afvikles, uden offentligheden får indblik i, hvad det drejer sig om.

Alligevel kan man ifølge Jørn Vestergaard udlede lidt om alvorsgraden ud fra Østre Landsrets kendelse torsdag:

»Pilen peger i retning af, at hvis han bliver tiltalt og fundet skyldig, er det nok ikke helt så alvorligt, som man hidtil kunne få indtryk af.«

Derudover peger strafferetsprofessoren på en måske overset detalje i fortællingen om straffelovens paragraf 109 fra kapitlet om statsforbrydelser og landssvig.

For godt nok kan paragraf 109 ganske rigtigt give 12 års fængsel.

»Hvis han har gjort sig skyldig i noget, så er spørgsmålet stadig: Hvor alvorligt er det så. Fængsel indtil 12 år? Ja, ja. Men der er også en bundgrænse i den bestemmelse, og den hedder 30 dages fængsel,« som Jørn Vestergaard forklarer.

Hvis der skal rejses en tiltale mod Lars Findsen i sagen, vil det være op til justitsminister Nick Hækkerup personligt at træffe beslutningen. De to har i øvrigt tidligere arbejdet sammen, da Hækkerup var forsvarsminister og Findsen hans departementchef.

Så hvad kan man udlede om Findsen-sagen efter Østre Landsrets kendelse torsdag og anklagemyndighedens, foreløbige i hvert fald, nederlag: Er der tale om en alvorlig forbrydelse begået af landets øverste spionchef med konsekvenser for statens sikkerhed og forholdet til fremmede magter?

Eller er der med mørklægning og landssvigerparagraf skabt et fortegnet billede af en forseelse, som er mindre alvorlig end først antaget?

Selv de mest kvalificerede gæt vil fortsat være, ja gæt. Klart står det dog, at torsdagens kendelse næppe har behaget statsadvokaturet, ligesom den socialdemokratiske regering nøgternt må konstatere, at sagen fortsat støjer og volder besvær.

Spændet mellem 30 dages og 12 års fængsel er stort. Offentligheden må vente på det endelige svar.