Analyse: Med et klogt træk har Dronningen – igen – sikret kongehuset

Kongefamilien holder i øjeblikket sommerferie på Gråsten Slot. Torsdag middag var de samlet til den årlige familiefotografering i haven. Fold sammen
Læs mere

Med dronning Margrethe i spidsen har kongehuset gang på gang demonstreret en formidabel evne til at overkomme kriser og lynhurtigt genvinde den nære relation til det store flertal af danskerne, der ønsker at bevare kongehuset som et vigtigt samlingspunkt.

Særlig i den seneste tid har udfordringerne stået i kø. Først med prins Henriks overgang til en tilværelse som pensionist, hvor han har trukket sig tilbage fra de officielle pligter. Dernæst rettede et ugeblad en række grove beskyldninger mod Kronprinsen. Og endelig fulgte en hård debat om hvilke medlemmer af kongefamilien, som bør have økonomisk støtte – apanage – i fremtiden.

Ser vi tilbage, har det samlede forløb været ren anskuelighedsundervisning i, hvordan det danske kongehus både formår at tilpasse sig – og slå tilbage. Lad os gennemgå udfordringerne en for en:

I sidste uge udkom sladderbladet Her&Nu – der udgives af Egmont – med en historie om, at kronprins Frederik angiveligt skulle have været utro i årevis og bl.a. have været sammen med en luksusprostitueret på D’Angleterre. Selv for medlemmerne af kongefamilien, som ofte må finde sig i at optræde i historier, der er skrevet uden nogen form for dokumentation, var der tale om et opsigtsvækkende angreb.

Efter først at have forsvaret historien måtte ugebladets chefredaktør, Erling Tind Larsen, ud på et ydmygende tilbagetog. Han måtte erkende, at han ikke havde skyggen af seriøs dokumentation og måtte derfor trække historien tilbage. Forinden havde bladets hovedkilde erklæret, at han var blevet fejlciteret. Mediejurister havde fastslået, at beskyldningerne mod Kronprinsen krænkede både loven og de presseetiske regler. Og fra hoffet kunne kommunikationschef Lene Balleby fastslå, at Her&Nu igen havde bragt en række stærkt krænkende og usande påstande til torvs. Sidste år måtte Lene Balleby på samme vis gå i rette med Her&Nu, som måtte dementere en artikel om, at prinsesse Marie havde fået opereret sine bryster i Litauen. Irettesættelserne er udtryk for en ny linje fra kongehuset, som er begyndt at sætte foden ned over for de mest grænseoverskridende og urimelige historier om kongefamilien.

Dernæst fulgte en pludselig debat i medierne om apanagen til medlemmerne af kongehuset. I centrum stod især grevinde Alexandra. Her i Berlingske langede klummeskribenten, Anne Sophia Hermansen, bl.a. ud efter Alexandra for at leve et driverliv og ikke løse reelle opgaver, som retfærdiggør en økonomisk støtte. På de sociale medier mente mange brugere desuden, at Alexandra efter et indbringende hussalg nu måtte være formuende nok til at kunne klare sig selv. Dertil viste en meningsmåling i Politiken i weekenden, at et markant flertal af vælgerne ikke mener, at prins Joachims børn skal have apanage som voksne.

Flere politikere begyndte at rejse samme indvending, og der tegnede sig et billede af, at kongehuset var bragt i defensiven. Mandag aften meldte kongehuset resolut ud i DR, at det aldrig har været planen, at andre end den direkte tronfølger – prins Christian – skal have tildelt apanage. Dermed forstummede kritikken. Og harmonien mellem kongehuset, flertallet af danskerne og politikerne på Borgen var genoprettet.

Var trækket fra kongehusets side udtryk for, at man strakte våben og udøvede damage control i en presset situation? Sådan er det blevet udlagt, og der er ingen tvivl om, at kongehuset handlede hurtigt i forhold til en debat, som var ved at tage fart, og som kunne underminere en del af den folkelige opbakning til kongefamilien. Men det er kun en del af sandheden.

I kongehuset har man i længere tid været i gang med at fastlægge, hvordan apanagen bør fordeles i fremtiden. Internt har man været klar over, at der ikke vil være nok opgaver til alle otte børnebørn af Dronningen og prins Henrik. Man har selvfølgelig også vidst, at befolkningen netop vil kræve, at der skal være en nær sammenhæng mellem uddelingen af apanagen og de arbejdsgaver, som skal løftes af kongehuset i fremtiden.

Nu er det meldt officielt ud, at apanagen skal gå til prins Christian som kommende tronfølger. Og sådan bliver det indrettet. Men det er også klart, at der skal være en vis fleksibilitet, hvis det f.eks. viser sig, at hans søster, prinsesse Isabella, som voksen kommer til at løfte vigtige opgaver og ender med at blive en stærk og synlig ambassadør for kongehuset, som danskerne kommer til at følge tæt.

Er debatten om apanagen dermed afsluttet? Næppe, for grevinde Alexandra er fortsat sårbar og vil igen kunne blive skydeskive i en diskussion om, hvorvidt hun bør modtage støtte i sin nuværende situation.

Da hun i sin tid kom til Danmark, blev hun lynhurtigt uhyre populær og anerkendt. Hun lærte dansk på rekordtid, hun engagerede sig i vigtige spørgsmål, og hun satte i det hele taget ikke en fod forkert. Skilsmissen fra prins Joachim blev håndteret med stor værdighed, men i løbet af samlivet med fotografen Martin Jørgensen er det gået ned ad bakke med popularitet og respekt. I dag er det åbenbart, at hun befinder sig i en svær situation med en uklar rolle. En realistisk udgang kan blive, at Alexandra i nær fremtid selv fraskriver sig støtten og for alvor indleder det nye kapitel i sin tilværelse, som hun har annonceret siden sin separation fra Martin Jørgensen.

Midt i håndteringen af disse svære og følsomme sager er det bemærkelsesværdigt, at kongehuset med Dronningen i spidsen tirsdag klokken 12.00 kunne annoncere, at man fremover vil være på Facebook og Instagram. I kombination med kongehusets relancerede hjemmeside, kongehuset.dk og den eksisterende YouTube-kanal »Det danske kongehus«, vil tusinder af danskere fremover kunne få en ny og direkte kontakt med kongehuset, lød det fra hofmarskal Michael Ehrenreich.

Dermed viste kongehuset igen sin vilje til at komme ud over stepperne, ligesom kongefamilien demonstrerede sin særlige robusthed og råstyrke i en tid, der i stigende grad tester institutionen.