Analyse: Højt spil

Når kulturminister Brian Mikkelsen forlanger, at magthaverne i Kina går i dialog med Tibets leder Dalai Lama, stiller han et krav, der ikke vil blive indfriet. Så medmindre kulturministeren bløder op, kan han blive nødt til at føre truslen ud i livet og boykotte OLs åbningsceremoni.

Kulturminister Brian Mikkelsen (K) er i ugevis blevet kimet ned af pressen, der vil vide, om han agter at deltage i åbningsceremonien ved OL i Kina senere på året. Men ministeren har forholdt sig tavs. Indtil søndag aften, da han til gengæld gav den fuld skrue:

»Vi holder nøje øje med menneskerettighedssituationen i Tibet. Der er behov for en dialog mellem den kinesiske regering og tibetanerne, der kan sikre tibetanerne ret til religionsfrihed, menneskerettigheder og egen kultur. Vi vil i de kommende måneder følge udviklingen i Tibet med største opmærksomhed. Og i løbet af sommeren vil vi sammen med Udenrigsministeriet afgøre, om Kulturministeriet deltager i åbningsceremonien ved OL,« fastslog Brian Mikkelsen.

At den danske regering holder øje med menneskerettighederne i Tibet kommer ikke som en overraskelse for kineserne. Til gengæld er de oprørte over, at kulturministeren forlanger en dialog mellem det kinesiske styre og tibetanerne. For det første fordi det slet ikke er noget, Danmark eller andre lande skal blande sig i.

»Tibet-problematikken er udelukkende et internt kinesisk anliggende. Ingen andre lande eller internationale organisationer har ret til at blande sig,« som talsmanden for Kinas udenrigsministerium understregede for nylig, da EUs udenrigsministre tillod sig at udtrykke »stærk bekymring« over situationen i Tibet.

DEN ANDEN grund til Kinas vrede er, at den danske kulturminister efterlyser en dialog mellem Kina og tibetanerne. Brian Mikkelsen kunne næsten lige så godt have bedt styret i Beijing om at anerkende Taiwans selvstændighed.

En dialog med Tibets leder, Dalai Lama, er således udelukket, lod repræsentanter for den kinesiske ambassade forstå, da de for nylig opsøgte Berlingske Tidende og andre danske medier for at forklare, hvad opstanden i Tibet i de seneste uger i virkeligheden handler om. Urolighederne skyldes tibetanernes leder, Dalai Lama, der fra sit eksil i Indien har tilskyndet munke og kriminelle elementer i Tibet til at udøve vold mod alt, hvad der er kinesisk. Målet med opstanden er at skade Kinas værtskab for De Olympiske Lege og at opnå tibetansk uafhængighed, lyder udlægningen fra de kinesiske diplomater.

Foreholdt at Dalai Lama gentagne gange har fastslået, at han ikke er modstander af OL i Kina og at han ikke kræver et selvstændigt Tibet, men et ægte tibetansk selvstyre, ryster kineserne ivrigt på hovedet: Dalai Lama og hans såkaldte eksilregering taler med to tunger: Når han optræder i Vesten taler han forsonligt om autonomi, men når hans forhandlere mødes med repræsentanter fra det kinesiske styre, kræver de løsrivelse.

I ØVRIGT har der aldrig været egentlige realitetsforhandlinger. Kun sonderinger. I alt seks gange og sidste gang tilbage i 2006, og Kina har to ufravigelige krav, hvis forsøget på dialog skal genoptages. For det første skal Dalai Lama opgive kravet om »separatisme«. For det andet skal han anerkende, at der kun er ét Kina, og at dette Kina også omfatter Taiwan.

De kinesiske krav til Tibets leder afslører, at styret i Beijing slet ikke er interesseret i dialog. I hvert fald ikke hvis man skal tage Dalai Lamas ord for gode varer, når han siger, at han ikke arbejder på tibetansk løsrivelse.

Alt dette vidste kulturministeren formentlig udmærket godt, inden han søndag valgte at tage bladet fra munden i OL-striden. I hvert fald havde Brian Mikkelsen konsulteret Udenrigsministeriet, inden han ytrede sig. Og Udenrigsministeriet har også haft besøg fra den kinesiske ambassade og fået Beijings udlægning af striden om Tibet.

Brian Mikkelsen gik med andre ord ikke solo. Han gik bare længere end planlagt.