Analyse: Fogh i forandring

I gamle dage var statsminister Anders Fogh Rasmussens grundregel, at hans regering holder, hvad den lover. I dag er hans politik lidt mere kompliceret.

»Det vi lover før valget, det gennemfører vi til punkt og prikke efter valget.«

Citatet tilhører statsminister Anders Fogh Rasmussen (V). Igen og igen har han siden 2001 slået fast, at danskerne kan regne med ham og hans regering. Ja, i en periode lød Venstres slogan endda »Vi holder hvad vi lover«.

Kontraktpolitikken har været en hjørnesten siden den første dag, Anders Fogh låste sig ind i Statsministeriet. Siden valget den 13. november i år fornærmer man vist ikke nogen ved at konkludere, at verden ikke længere er helt så enkel. Første eksempel kom, da Fogh en uges tid efter valget præsenterede regeringens program for den kommende valgperiode. Her føg nyhedsbomberne omkring ørerne. Fogh vil nu gennemføre en skattereform – det sagde han ikke et ord om før valget. Udviklingsbistanden skal op – det nævnte han heller ikke i valgkampen. Og så skal EU-forbeholdene nu sættes til folkeafstemning.

Med til historien hører, at dansk politik før valget var præget af, at Khader og kompagni skulle blive tungen på vægtskålen. Derfor indrettede Fogh sig efter fremtiden. Nu blev Ny Alliance alligevel ikke afgørende i matematisk forstand. Men der var løbet kørt i psykologisk forstand. Så meget at Fogh nu vil bruge den kommende valgperiode til at samarbejde bredt. Det har ført til beskyldninger fra Pia Kjærsgaard (DF) om, at »Fogh ikke har fattet valgresultatet«.

Knap så rasende er Pia Kjærsgaard over, at regeringen nu pludselig er på vej til at løbe fra et af sine egne valgløfter: En forhøjelse af børnechecken på 2.000 kr. for hvert barn under tre år. Stigningen skulle træde i kraft 1. januar. Det sker alligevel ikke. Løftebrud? Nej, mener Fogh. Regeringen fører bare en ansvarlig økonomisk politik og tager derfor økonomernes advarsel om overophedning alvorligt. »Enhver ansvarlig regering må jo lytte til de råd, vi får,« forklarede statsministeren i går. Skulle forhøjelsen af børnechecken blive aflyst, får det heller ikke de konservative til at protestere. Forhøjelsen er grundlæggende ikke deres kop the. Det samme kan siges om kvalitetsreformen, som er Foghs projekt. Her vil tårerne fra K også være tørre.

Det lille regeringsparti synes tværtimod mere optaget af at signalere ansvarlighed. K-finansordfører Lars Barfoed taler i dagens avis om, at der skal flere spareforslag på bordet udover børnechecken. Efterlader Barfoed dermed et indtryk hos vælgerne af, at K er mere ansvarlig end V, gør det bestemt ikke noget, mener K. V ser det omvendt sådan, at det er nu, K-ministrene skal bevise, at al deres snak om ansvarlighed er mere end tom snak.

Både i centraladministrationen og blandt de mere menige VK-politikere giver den nye Fogh anledning til en del forvirring. For eksempel da han efter valget pludselig lancerede planerne om en skattereform, som han ellers havde talt midt imod før valget, fordi det ville bryde med regeringens skattestop. Men det er ikke tilfældet, lod Fogh forstå. »Skattestoppets tankegang«, overholdes nemlig - Det gælder før og efter skattereformen,« lød det fra Fogh, som talte om at åbne »et lille vindue.« Embedsmændene har nu omdøbt Foghs vindue til »Det thailandske vindue«. De mener, at det svarer til manden, der tager til Thailand med en besked til konen om, at han er tro mod hende, når han tager af sted, og tro når han kommer hjem. Hvad der foregår derimellem, taler vi ikke om.

Når Socialdemokraterne periodevis har talt varmt for en skattereform, har statsministeren endda boltret sig i samme symbolske boldgade: »At have et fleksibelt skattestop er som at være halvvejs eller fleksibel jomfru. Jeg tror ikke, at den mulighed eksisterer,« har det lydt fra en skævt smilende statsminister. Dengang var det enten eller. I dag er den halve jomfru født.