Analyse: EU bestemmer det meste i Danmark

Regeringen har besluttet sig for ikke at køre en alvorlig konflikt med det øvrige Europa om EF-Domstolen og den danske udlændingepolitik. På trods af den politiske retorik erkender man, at Danmarks fremtid udstikkes inden for rammerne af det europæiske sa

Det var historien om et forudsigeligt nederlag, der måtte skrives efter mødet mellem EUs justits- og indenrigsministre i går i Bruxelles. Her var den danske minister Birthe Rønn Hornbech (V) troppet op med et krav om, at de øvrige 26 EU-lande reelt skulle ændre på central EU-lovgivning om familiesammenføring og opholdsret, så den retter sig ind efter de danske ønsker.

Det var budskabet, som hun var sendt af sted med af regeringen for at tilfredsstille Dansk Folkeparti, efter at EUs domstol havde underkendt grundlæggende principper i den stramme danske udlændingepolitik. De øvrige EU-landes svar var ikke overraskende et høfligt nej.

Og spørgsmålet er, hvor langt videre den danske regering vil gå i denne kamp. Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) har i hvert fald ikke tænkt sig at tage spørgsmålet op på det næste EU-topmøde om tre uger.

Det er der flere gode grunde til:

For det første, at de øvrige EU-lande reelt set betragter det som en sag, som Danmark selv må løse - hvilket man i Danmark også har gjort langt hen ad vejen med forliget med Dansk Folkeparti om ændringen af den danske udlændingelov i mandags. Og det kan skabe irritation hos de øvrige EU-partnere, hvis Danmark sætter sagen på spidsen – f.eks i forhold til andre danske nøgle-spørgsmål som klima- og energipolitikken.

For det andet kan de to borgerlige partier i den danske regering ikke fortsætte med at angribe EF-Domstolen, EU-Kommissionen og de øvrige aktører, hvis de vel at mærke ikke ønsker langsomt at undergrave den hidtidige borgerlige opbakning til det europæiske samarbejde. En Gallup-måling i dag i Berlingske Tidende viser, at der er irritation hos vælgerne over, at den danske udlændingepolitik skal påvirkes af, hvad man beslutter på fælleseuropæisk plan – eller »nede i EU« som det ofte hedder.

Dansk Folkeparti har i de seneste uger kørt en annoncekampagne, hvor man stiller det retoriske spørgsmål: »Hvem bestemmer i Danmark?« Og giver selv svaret, at det er de danske vælgere, som skal bestemme og ikke EU.

Men realiteten er, at det faktisk er EU, som bestemmer det meste i Danmark. Næsten al lovgivning, som har med erhvervslivets forhold og arbejdsbetingelser at gøre, er med indførelsen af det indre marked i årevis blevet bestemt »nede i EU«. Det samme gælder miljøpolitik. Hele Danmarks nationale økonomi er siden 1999 bundet op på den danske krones fastkurs-politik over for euroen, som forsvares og administreres af Den Europæiske Centralbank. Danmark retter sig også ind efter EUs fælles udenrigspolitiske linje som f.eks i Georgien-konflikten, selvom man fra dansk side måske havde ønsket en lidt hårdere kurs over for Rusland.

Med opbygningen af en fælles asyl- og indvandringspolitik, fælles strafferet og fælles terrorbekæmpelse blander EU sig også på disse områder. Og EUs fælles domstol har dermed også retten til at afsige afgørelser på disse områder.

HVIS Danmark virkelig insisterede på at forsvare den stramme danske udlændingepolitik til sidste blæk­patron nede i EU, så ville det før eller siden rejse spørgsmålet om, hvorvidt Danmark overhovedet skal fortsætte med at være medlem af det europæiske samarbejde.

Den debat vil regeringen selvfølgelig helst undgå i egne rækker, selv om nogle politikere forsøger at profilere sig på at være mere EU-kritiske.

Og med ændringen af udlændingeloven har man taget det første skridt. EU-Kommissionen har hjulpet den danske regering langt hen ad vejen til at skrue et forslag sammen, som opfylder EUs principper om fri bevægelighed og i hvert fald give et indtryk af, at man bevarer den stramme udlændingepolitik. Så mon ikke Danmarks holmgang med EU om udlændingesagen standser der.