Analyse: 20 milliarder kroner ekstra til velfærdsgaver hvert år, hvis folk arbejder »en lille smule mere«

Hvis folk arbejdede en anelse mere, kunne det offentlige have 20 milliarder kroner ekstra til offentligt forbrug. Et realistisk scenarie ifølge Rockwoolfonden, der fremlægger tre bud på, hvordan samfundet bliver rigere.

Ifølge Morten Østergaard (R) er arbejdskraft den største udfordring for dansk økonomi. En ny analyse fra Rockwoolfonden viser, at der kan være 50 milliarder kroner at hente i øget BNP, hvis folk arbejder »en lille smule mere«. Fold sammen
Læs mere
Foto: Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

En af uenighederne i de igangværende regeringsforhandlinger har allerede været blottet. Det er spørgsmålet om manglen på arbejdskraft, som de Radikale ser som den største udfordring for dansk økonomi.

Måske er udfordringen med at skaffe arbejdskraft ikke nødvendigvis så stor.

For hvis kernegrupper - grupper, hvor beskæftigelsen er høj - arbejder blot en smule mere end i dag, vil det »løfte økonomien markant«. Sådan lyder det i et nyhedsbrev fra Rockwoolfonden, der er offentliggjort i dag.

Analysen viser, at hvis de 30- til 64-årige, undtagen ufaglærte, fik samme høje beskæftigelsesfrekvens, som det tidspunkt siden årtusindskiftet, hvor de arbejdede mest, ville det øge antallet af fuldtidsbeskæftigede med 67.000 personer – svarende til 2,5 procent af antal fuldtidsbeskæftigede i Danmark i dag. Fonden har for at være forsigtig ikke medtaget det høje niveau lige før finanskrisen, som ikke anses for realistisk at nå.

Hvis beskæftigelsen blev øget i det omfang, ville det betyde 20 milliarder kroner ekstra i de offentlige kasser om året, som eksempelvis kunne medfinansiere partiernes valgkampsløfter.

Scenariet er et af tre scenarier, hvor dette anses for at være det mest realistiske.

»Det vigtige budskab er, hvor følsom de offentlige finanser er over for, hvor meget vi arbejder. Vi skal ikke øge beskæftigelsen ret mange procent, før det giver noget,« siger Jan Rose Skaksen, der er forskningschef i Rockwool Fonden.

Regnestykket gælder begge veje, understreger Jan Rose Skaksen. Det vil sige, hvis beskæftigelsen falder, vil det offentlige hurtigt mangle nogle milliarder kroner i kassen.

Ideen lader til at være en god forretning, fordi man får mere ud, end man sætter ind. Regnestykket viser, at øges antallet af beskæftigede med 2,5 procent, vil man få 3,6 procent – de 20 milliarder kroner – ekstra til offentligt forbrug. Her er regnet med et offentligt forbrug på 546 milliarder kroner i 2018.

Hvis politikerne til gengæld vil have hævet beskæftigelsen for alle aldersgrupper samt de ufaglærte til det højeste niveau i perioden før finanskrisen – altså et noget mindre realistisk scenarie – kan det give en gevinst på hele 175.000 fuldtidsbeskæftigede.