Amnesty vil granske Eritrea-rapport

Ny dansk rapport om Eritrea konkluderer, at det langtfra er så farligt i Eritrea som tidligere antaget. Vi kan ikke basere vores udlændingepolitik på en enkelt rapport, siger Enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsen.

Foto: ETIENNE LAURENT
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Enten har de danske udlændingemyndigheder skaffet globalt banebrydende oplysninger om situationen i Eritrea, eller også hviler de danske myndigheders oplysninger om Eritrea på et spinkelt grundlag.

Lidt kategorisk kan man konkludere således, efter at Udlændingestyrelsen tirsdag offentliggjorde en 79 siders lang rapport om situationen i landet Eritrea ved Afrikas Horn. Rapporten konkluderer i grove træk, at det hverken er farligt at nægte at aftjene værnepligt i landet eller at vende tilbage til Eritrea som desertør.

Disse vurderinger kan få stor indflydelse på de flere hundrede flygtninge fra Eritrea, som befinder sig i Danmark og venter på at få deres asylsager behandlet. I går udsendte Justitsministeriet en pressemeddelelse om, at »nationaltjeneste og illegal udrejse« ikke længere opfattes som forfølgelse for flygtninge fra Eritrea og derfor ikke automatisk udløser krav på beskyttelse.

»Udlændingestyrelsen har endelig oplyst, at der på baggrund af oplysningerne i rapporten vil være grundlag for at prøve en række sager med henblik på fastlæggelse af ny praksis i Flygtningenævnet,« står der.

Sagt mere mundret: Vi tror ikke på, at der er så farligt i Eritrea, og derfor skal flygtninge fra Eritrea ikke regne med at få asyl i Danmark. Justitsminister Mette Frederiksen (S) konstaterede i pressemeddelelsen, at »der var behov for opdaterede oplysninger«.

Men vurderingen fra de danske myndigheder er opsigtsvækkende. For i sensommeren i år satte udlændingemyndighederne behandlingen af Eritrea-flygtninges asylsager i bero, og det forstod fremtrædende organisationer ikke. FNs særlige udsending til Eritrea, Amnesty International og Dansk Flygtningehjælp understregede over for Berlingske, at der fandtes rigeligt med informationer om, hvor farligt det er at nægte værnepligt i Eritrea eller at vende tilbage som flygtning.

»Den viden har vi,« fastslog FNs særlige udsending til Eritrea, Sheila B. Keetharuth. De svenske udlændingemyndigheder havde ligeledes rigelig med viden om Eritrea til automatisk at tildele asyl.

Positiv udvikling

I den danske rapport siger flere kilder derimod, at der er sket en positiv udvikling i det afrikanske land de seneste to-tre år. Eksempelvis fremgår det, at desertører kan vende hjem, hvis de betaler to procent i skat af deres indkomst og skriver under på et såkaldt undskyldningsbrev.

 

Den danske rapport bygger på en fact finding-mission til Etiopien i august i år og en tilsvarende til Eritrea i oktober. Delegationerne blev sendt af sted, efter at Danmark i sommer oplevede en eksplosiv stigning af asylansøgere fra Eritrea. I februar var der syv ansøgere, i august 606. Det skal understreges, at den danske rapport bygger på en række anonyme kilder, bl.a. tre unavngivne internationale organisationer og seks ambassader fra Vesten, ligesom kilderne leverer ret forskellige svar på situationen i Eritrea.

Amnesty International i Danmark sendte i går den danske rapport til London, hvor hovedparten af organisationens researchere arbejder.

»Konklusionen er meget entydig: Det er ikke længere farligt at stikke af fra militærtjeneste eller at vende tilbage. Det er markante ændringer. Nu spørger vi vores afdeling i London, om den kan finde samme bevægelse,« siger juridisk konsulent i Amnesty International Danmark Claus Juul.Så enten har FN og Amnesty taget grueligt fejl eller også bygger dansk udlændingepolitik på misvisende oplysninger?»Det vil jeg ikke gætte på,« siger Claus Juul.

Mindst 2.220 flygtninge fra Eritrea har bedt Danmark om asyl i år.

Enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsen hæfter sig ved de mange anonyme kilder i den nye rapport. »Derfor mener jeg heller ikke, at rapporten kan stå alene,« skriver hun i en SMS.

Ikke tidssvarende oplysninger

Lykke Sørensen, vicedirektør i Udlændingestyrelsen, understreger, at rapporten bygger på mange forskellige og uafhængige kilder.

 

»Rapporten viser, at der har været en udvikling i Eritrea inden for de sidste par år, som ikke er opfanget af de hidtidige baggrundsoplysninger. Vores oplysninger viser, at nogle af de hidtidige forestillinger om situationen i landet ikke er tidssvarende,« skriver Lykke Sørensen i en e-mail.

Tilstrømningen af flygtninge til Danmark har været usædvanlig høj i år, især pga. borgerkrigen i Syrien. Regeringen har foretaget flere stramninger i efteråret, men har også været under angreb for at lægge forkerte tal frem i asyldebatten og er – især som folketingsvalget nærmer sig – hårdt presset af blå blok, som ønsker mere vidtgående indgreb.