Amnesty kritiserer danske asylstramninger

I en ny årsrapport kritiserer Amnesty de danske stramninger af familiesammenføringsreglerne for krigsflygtninge. Retten til familieliv bør veje meget tungere, understreger vicegeneralsekretær i Amnesty danske afdeling.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det er dybt kritisabelt, at der kan gå op til et år, før krigsflygtninge må søge om at få deres familier til landet.

Sådan lyder kritikken af Danmark i Amnesty Internationals årsrapport for 2014, som blandt andet slår ned på de danske stramninger på asylområdet, som blev vedtaget tidligere på måneden.

»Det er dybt problematisk. Når det for eksempel drejer sig om flygtninge fra Syrien, er der intet, der tyder på, at krisen i Syrien kommer til at blive forbedret det næste år, så hvorfor vente endnu længere tid, før man kan få sine kære i sikkerhed? Vi mener, at retten til familieliv - men også bare behovet for at beskytte mennesker - bør veje meget tungere,« siger Trine Christensen, der er vicegeneralsekretær i Amnesty i Danmark.

Ifølge vicegeneralsekretæren er netop krigsflygtninges familiemedlemmer en skrøbelig gruppe, som ofte havner i udsatte områder:

»De befinder sig måske i randområderne af konflikten, hvor der sker mange overgreb i flygtningelejre eller tilbage i Syrien, hvor der også er rigtigt farligt,« siger Trine Christensen.

Udover at kritisere regeringens asylstramninger langer Amnesty i rapporten også ud efter, at Danmark ikke har gennemført en uvildig undersøgelse af, om den amerikanske efterretningstjeneste NSA udfører ulovlig overvågning i Danmark.

I det hele taget er der behov for at få kigget mere grundigt på, hvordan og i hvilket omfang danskerne bliver overvåget, mener Trine Christensen.

»Det er nødvendigt, at vi får set på, hvordan de danske myndigheder har samarbejdet med NSA. Der er behov for en diskussion af, hvordan man bedst muligt beskytter borgernes privatliv og retssikkerhed i den digitale tidsalder. Hvis vi fortsætter med at lade teknologien sætte rammerne for, hvor meget overvågning der må ske, og hvordan det skal foregå, så ender vi med at komme håbløst bagefter,« lyder bekymringen fra Amnestys danske vicegeneralsekretær.

Der falder dog også rosende ord af til Danmark i rapporten, som blandt andet anerkender Danmarks evne til at give automatisk beskyttelse til homoseksuelle og transseksuelle, der risikerer at blive forfulgt i hjemlandet.

Generelt konkluderer Trine Christensen da også, at det er vigtigt at understrege, at Danmark - sammenlignet med andre lande - er et godt sted at leve.

»Når man kigger på kritikken i konteksten af, at vi laver en årsrapport, hvor vi ser på meget alvorlige overgreb rundt omkring i hele verden, så er Danmark et relativt godt sted at være, hvor love og praksis beskytter menneskerettighederne,« siger hun.

I årsrapporten lyder det overordnet, at 2014 har været et katastrofalt år for menneskerettighederne i verdens lande, og organisationen opfordrer til, at vetoreglerne i FNs Sikkerhedsråd ændres.