Hvad kalder man en kvinde, der har været udsat for voldtægt? Et »voldtægtsoffer«, vil de fleste nok sige, men ikke verdens største menneskerettighedsorganisation Amnesty International, der i en ny, kritisk rapport om retstilstanden for voldtægtsofre i Danmark bruger et nyt ord: »voldtægtsoverlever«.
I Amnesty Internationals rapport om voldtægt i Danmark »Giv os respekt og retfærdighed!« har organisationen udskiftet det typiske udtryk »offer« om personer, der har været udsat for voldtægt med termen »overlever«.