Amnesty er åben over for at afkriminalisere prostitution

Amnesty International skal i weekenden tage stilling til, om organisationen skal arbejde for en afkriminalisering af både sexarbejdere og sexkunder. Den danske afdeling er åben over for forslaget.

Amnesty International overvejer om organisationen skal støtte afkriminalisering af både sexarbejdere og sexkunder med henblik på at komme skyggesiderne af prostitution til livs: Kvindehandel og misbrug af mindeårige. Fold sammen
Læs mere
Foto: Morten Juhl
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

I den kommende weekend skal Amnesty International på en generalforsamling tage stilling til, om organisationen skal kæmpe for at afkriminalisere prostitution. Og så længe der ikke er tale om mindreårige og handlede sexarbejdere, er Amnestys danske afdeling åben over for et forslag om at afkriminalisere køb og salg af sex.

Ifølge Politiken mener vicegeneralsekretær Trine Christensen, at prostituerede skal have lov til at sælge sex, ligesom den danske Amnesty-afdeling er også »åben« over for, at det i alle lande skal være lovligt for kunder at købe sex.

Amnesty International er skeptisk over for det, der i udandet kaldes den »nordiske model« efter svensk og norsk lovgivning, der kriminaliserer sexkøbere.

»Vores overvejelser handler om, at hvis man kun afkriminaliserer salg af prostitution, så vil man fortsat have mange af ulemperne. Som en sexarbejder har formuleret det: »Hvis man har forbudt køb af is, men ikke salg af is, så står politiet jo stadig ved isboden«,« siger Trine Christensen fra den danske afdeling til Politiken.

Men i Reden, som er et være- og rådgivningssted for prostituerede under KFUK, vil der lyde kritik af Amnesty, hvis organisationen ender med at gå ind for en total afkriminalisering af prostitution. Udviklingschef i Reden Marie Louise Løvengreen mener nemlig, at Danmark ligesom Sverige bør gøre køb af sex forbudt.