Ammitzbøll angriber kommunerne: Brug jeres store formuer til at sænke skatten

Kommunekasserne boomer med samlet 43 mia. kroner. Alligevel sættes kommuneskatten op, og skattelettelser er fraværende i valgkampen. Kommuner bruger på urimelig vis borgerne som deres bank, siger indenrigsministeren.

Foto: Mads Claus Rasmussen. Økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll præsenterer torsdag den 31. august den økonomiske redegørelse for august 2017 i økonomi- og indenrigsministeriet i København. Økonomisk redegørelse er regeringens prognose for dansk økonomi.. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Scanpix 2017)
Læs mere
Fold sammen

Hvis de ville, kunne landets kommuner udskrive en check til borgerne på i gennemsnit 7.500 kroner. Værsgo. Med venlig hilsen borgmesteren.

Kommunernes kassebeholdninger boomer og er de seneste år bare vokset
og vokset. 43 milliarder kroner ligger der lige nu i rådhusenes kasser, og siden 2009 er
beholdningerne øget med hele 69 procent.

Men trods den gode polstring bliver de samlede kommunale skatter næste år ikke sat ned, men op. Samlet stiger den kommunale skat i 2018 med 82 millioner kroner trods en aftale mellem regeringen og kommunerne om at sætte den ned med 250 millioner.

Det får nu økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll (LA) til at reagere.

»Jeg synes ikke, det er rimeligt, at vores kommuner sådan a la carte vælger at tage borgernes penge, uden at de har brug for det,« siger han og tilføjer:

»Der er en historisk høj likviditet i kommunerne. Derfor er der et godt rum mange steder til at sætte skatten ned, uden at det har nogen som helst betydning for det serviceniveau, som borgerne oplever.«

Flere kommuner forsvarer sig med, at de ønsker at polstre kommunekassen til kriser i fremtiden.
»Det er altid nemt at polstre sig for andre menneskers penge. I virkeligheden bruger kommunerne skatteyderne – alle dem, der går på arbejde hver dag og betaler skat – som  bank. Og det er ikke rimeligt,« siger Simon Emil Ammitzbøll.

Professor og kommunalforsker ved VIVE, Det nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, Kurt Houlberg bekræfter tendensen til større kassebeholdninger i kommunerne.

»Hvis skattelettelser var det, de prioriterede, så er der en række kommuner, der kunne sætte skatten ned. De penge, de har i kassen, tør de af frygt for statens sanktioner ikke bruge på at øge udgifterne,« siger han.

Når kun meget få kommuner vælger at sænke skatten, hænger det ifølge Kurt Houlberg sammen med, at de fleste kommunale politikere ville vælge at bruge flere penge på service, byggeri og anlæg, hvis de frit kunne bestemme.

Og når de hvert år ender med at bruge færre penge, end de har budgetteret med, for ikke at støde på regeringens loft for udgifterne, ender pengene i stedet i kommunekassen.

»Det er en situation, som er opstået de seneste seks år, hvor man har indført et regime, hvor kommunerne bliver straffet for ikke at overholde budgetterne. Kommunerne har af forsigtighed hvert år siden 2011 brugt mellem to og seks milliarder mindre, end de havde budgetteret med,« siger Kurt Houlberg.

Desuden frygter man i nogle kommuner, at man ikke kan få lov til senere at hæve skatten, hvis der bliver behov for det.

Selvom skat landspolitisk er det store slagsmål, er skattelettelser ikke noget, der appellerer til vælgerne lokalt.

»Spørgsmål om skat har ikke fyldt meget i kommunalpolitik i mange år. Politikerne vil hellere bruge pengene på borgernær velfærd som skoler, daginstitutioner og ældrepleje end på at sætte skatten ned. Og det samme gør sig gældende for borgerne, viser undersøgelser. I kommunalpolitik er der næppe mange stemmer i at ville sætte skatten ned,« siger Kurt Houlberg.

Cheføkonom Mads Lundby Hansen i den liberale tænketank CEPOS hæfter sig ved, at kommunerne samlet sætter skatten op, selv om de bliver belønnet for at sætte den ned.

»I kommunerne er der slet ikke noget fokus på at sætte skatten ned. Det er kommunekassen, som kommunen og kommunaldirektøren koncentrerer sig om, og så den kommunale service. Men det er borgernes penge, der er indbetalt, og hvis man konverterede en del af kassebeholdningen til at sætte skatten ned, ville det også gavne væksten,« siger Mads Lundby Hansen.

Odense er den kommune, der næste år sætter skatten mest op – med 0,3 procent. Ambitionen er at hæve skatten med et helt procentpoint over tre år.

»Velfærdsprocenten«, kalder borgmester Peter Rahbæk Juel (S) den planlagte stigning, som skal bruges på at genoprette kommunens serviceniveau efter mange års nedskæringer.

»Odense og Fyn var et af de områder i landet, der blev hårdest ramt af krisen og lukning af arbejdspladser. Den satte sig dybt i vores indtægter, og vi har lavet sparekataloger syv år i træk. Nu vil vi investere i vores kernevelfærd,« siger Peter Rahbæk Juel.

Han mener, at der i Odense ved dette valg er en sjælden klassisk ideologisk uenighed, fordi Venstre går til valg på lavere skat.

I den anden ende er Billund den kommune, som næste år sænker skatten mest – med 0,7 procentpoint, mens grundskylden sænkes med 2,0.

»Vi gør det først og fremmest, fordi vi har råd til det. Vi ligger lidt over, hvad vi må bruge på service og anlæg. Og i 2018 afdrager vi det sidste af vores gæld. Samtidig kan vi lægge penge i kassen, efter at vi har sat skatten ned, Så det ville være mærkeligt, hvis ikke vi satte den ned,« siger borgmester Ib Christensen (V).

Trods skattelettelserne stiger kassebeholdningen i Billund næste år med 50 millioner kroner.